Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
som Skum paa Vand. Ja, jeg forsikkrer Dig til, at om mit
Liv var saaledes uden egen Skyld indflettet i Sorger og Li-
delser, at jeg kunde kalde mig selv den største tragiske Helt,
forlyste mig ved min Smerte og forfærde Verden ved at
nævne den, mit Valg er gjort, jeg affører mig Heltens Klæ-
debon og Tragediens Pathos-, jeg er ikke den Plagede, der
kan være stolt af sine Lidelser, jeg er den Ydmygede, der
føler min Brøde, jeg har kun eet Udtryk for hvad jeg lider
— Skyld, eet Udtryk for min Smerte —- Anger, eet Haab
for mit Øie —— Tilgivelse. Og falder det mig vanskeligt at
gjøre det, o! jeg har kun een Bon, jeg vilde kaste mig til
Jorden og anraabe den evige Magt, som styrer Verden, om
een Naade, tidlig og sildig, den, at det maatte tillades mig
at angre; thi jeg kjender kun een Sorg, som kunde bringe
mig til Fortvivlelse og nedstyrte Alt deri — den, at Ange-
ren var en Skuffelse, en Skuffelse ikke med Hensyn til Til-
givelsen, den søger, men med Hensyn til Tilregnelsen, den
forudsætter.
Og mener Du, at Sorgen ved denne Adfærd ikke skeer
fin Ret, at jeg løber fra den? Jngenlundel Jeg nedlægger
den i mit Væsen og glemmer den derfor aldrig. Det er over-
hovedet en Vantro paa Aandens Gyldighed, ikke at turde
troe, at jeg kan eie Noget i mig uden hvert Øieblik at see
dertil. Hvad man i det daglige Liv vil gjemme bedst, det
nedlægger man paa et Sted, hvor man ikke alle Dage kom-
mer, og saaledes ogsaa i aandelig Forstand. Jeg har Sor-
gen i mig, og jeg veed, at den vil tilhøre mit Væsen, jeg
veed det langt sikkrere end den, der iAngst for at miste den
hver Dag tager den frem.
Mit Liv har aldrig været saa bevæget, at jeg har følt
mig fristet til, chaotisk at ville forvirre hele Tilværelsen, men
i mit daglige Liv har jeg ofte erfaret, hvor gavnligt det er at
give Sorgen et ethisk Udtryk ; ikke at udslette det Æsthetiskei
Sorgen, men ethisk at beherske det. Saalænge Sorgen er
stille og ydmyg, frygter jeg den ikke; bliver den heftig og
lidenskabelig, sophistist og bedaarer mig i Mismod, da reiser
S. Kierkegaard. 11. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
