- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
219

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219

de ere hinanden saa ulige, og hvad der synes saa let, at Guden
maa kunne gjøre sig forstaaelig, det er ikke saa let, naar han
ikke skal tilintetgjøre det Forskjellige.

Vi ville ikke forhaste os, og om det end synes Nogen, at
vi spilde Tiden, istedenfor at komme til Afgjørelsen, saa er denne
vor Trøst, at det deraf endnu ikke følger, at vor Uleilighed er
spildt. — Der er talet meget i Verden om ulykkelig Kjærlig-
hed, Enhver veed jo, hvad dette Ord betyder: at de Elskende
ikke kunne faae hinanden; og Grundene, ja de kunne være saare
mange. Der er en anden Art af ulykkelig Kjærlighed, den om
hvilken vi tale, til hvilken intet jordisk Forhold kan afgive en
fuldkommen Analogi, men som vi dog, ved en liden Stund at
tale daarligen, kunne tænke os i det Jordiske· Det Ulykkelige
ligger ikke i, at de Elskende ikke kunne faae hinanden, men i
at de ikke kunne forstaae hinanden. Og denne Sorg er jo uende-
lig langt dybere end hiin anden, om hvilken Menneskene tale;
thi denne Ulykke sigter efter Hjertet i Kjærligheden og saarer
for en Evighed, ikke som hiin anden Ulykke, der kun rammer
det Udvortes og Timelige, og som for den Høimodige kun er
ligesom en Spøg over, at de Elskende i Tiden ikke faae hin-
anden. Og hiin uendelig dybere Sorg tilhører væsentligen den
Overlegne, fordi han kun tillige forstaaer Misforstaaelsen; til-
hører egentligen ene og alene Guden, fordi intet menneskeligt
Forhold kan afgive en gyldig Analogi, om vi end her ville antyde
en saadan, for at opvække Sindet til at forstaae det Guddom-
melige·

Sæt, der var en Konge som elskede en ringe Pige. Dog
har Læseren maaskee allerede tabt Taalmodigheden, naar han
hører at Begyndelsen er som paa et Eventyr og ingenlunde
systematiskz o, vel fandt den høilærde Polos det kedsommeligt,
at Sokrates bestandig kun talte om Mad og Drikke og Læger
og andet saadant Tant, hvorom Polos slet ikke talte (cfr. Gor-
gias); men havde Socrates dog ikke een Fordeel, at han selv
og Enhver fra Barn af var i Besiddelse af de fornødne For-
kundskaber, og var det ikke ønskeligt, hvad der langt overstiger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free