Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
samme Øieblik begynder. Denne er Virkeligheden, forud for
hvilken Frihedens Mulighed gaaer. Men Frihedens Mulighed
er ikke at kunne vælge det Gode eller det Onde. En saadan
Tankeløshed er ligesaa lidet i Skriftens som i Tænkningens
Medfør. Muligheden er at kunne. J et logisk System er det
nemt nok at sige, at Muligheden gaaer over til Virkelighed. J
Virkeligheden er det ikke saa let, og der behøves en Mellem-
bestemmelse· Denne Mellembestemmelse er Angesten, hvilken
ligesaa lidet forklarer det qualitative Spring, som den ethisk
retsærdiggjør det. Angest er ikke en Bestemmelse af Nødven-
digheden, men heller ei af Friheden, den er en hildet Frihed,
hvor Friheden ikke er fri i sig selv, men hildet, ikke i Nødvendig-
heden, men i sig selv. Er Synden kommen nødvendigt ind i
Verden (hvilket er en Modsigelse), saa er der ingen Angest.
Er Synden kommen ind ved en Akt af et abstrakt liberum
arbjtrium (der da ligesaa lidet som senere i Verden har existe-
ret i Begyndelsen, da det er en TankesUting), saa er der heller
ikke Angest. Logisk at ville forklare Syndens Jndkommen i
Verden, er en Taabelighed, der kun kan falde Folk ind, der
ere latterligen bekymrede for at faae en Forklaring.
Dersom jeg her havde Lov at gjøre et Ønske, saa vilde
jeg ønske, at ingen Læser var dybsindig nok til at spørge: hvis
Adam nu ikke havde syndet? J det Øieblik Virkeligheden er
sat, gaaer Muligheden ved Siden som et Intet, der frister alle
tankeløse Mennesker. At Videnskaben dog ikke kan beslutte sig
til at holde Menneskene i Ave og sig selv i Tømme! Naar Een
gjør et dumt Spørgsmaal, da see man vel til, at man ikke svarer
ham; thi ellers er man nok saa dum som Spørgeren. Det
Taabelige i hiint Spørgsmaal ligger ikke saa meget i Spørgs-
maalet, som i at man dermed henvender sig til Videnskaben.
Naar man bliver hjemme med det, som den kloge Else med
sine Projekter, sammenkalder ligesindede Venner, saa har man
dog nogenlunde forstaaet sin Dumhed. Videnskaben kan der-
imod ikke forklare Sligt. Enhver Videnskab ligger enten i en
logisk Jmmanents, eller i Jmmanentsen indenfor en Transcew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
