Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
ligt paa nogen Maade kan gavne Nogen i min Samtid, saa
fritager denne tunge Bevidsthed mig tillige for al Uleilighed
med at skrive.
Dog er det virkelig faldet mig paa, om jeg ikke er i en Mis-
forstaaelse, om jeg ikke forudsætter Noget hos Læsere, og feiler
i at forudsætte det. Thi jeg vil være ganske oprigtig: min Fore-
stilling om Meddelelse gjennem Bøger er høist forskjellig fra
hvad jeg ellers seer fremsat desangaaende, og fra hvad man
stiltiende anseer for givet. Den indirecte Meddelelse gjør det
fattes docerende. ,,Wir enthalten uns ieder Gegenbemerkung, denn es lag
uns, wie gesagt, bloß daran, das eigenthtimliche Verfahren des Verfassers
zur Anschauung zu bringen. Jn Uebrigen stellen wir es dem Ermessen eines
Jeden unheim, ob er in dieser apologetischen Dialektik Emst oder etwa Jronie
suchen will.« Men min eiendommelige Fremgangsmaade, hvis der skal være
Tale om den og især om at ,,bringe den til Anskuelse«, ligger netop i Med-
delelsens Modsætnings-Form, ingenlunde i de maaskee nye dialektiske Com-
binationer, hvorved Problemerne blive tydeligere; den ligger først og frem-
mest og afgjørende i Modsætnings-Formen, og da naar dette er fremhævet
kan der, hvis saa skal være, blive Tale et Øieblik om en Smule docerende
Eiendommelighed Naar Ref. henstiller det til Enhver, om han vil søge
Alvor eller Jronie i Piecen, saa er dette vildledende. Man pleier i Amin-
delighed at sige noget Saadant, naar man ikke veed Andet at sige ; og naar
en Bogs Fremstilling er ublandet pure være docerende Alvor, saa kan det
lade sig høre at man siger det, forsaavidt man siger Noget om Bogen, som
ikke staaer i Bogen: Bogen er reen Alvor; nu siger Recensenten: Gud veed,
om det er Jronie eller Alvor, og der er sagt Noget, og sagt Noget ved at over-
lade til Loeseren at søge eller om han vil søge —- hvad der nemlig ikke lige-
frem er i Bogen. Anderledes derimod hvor der kun kan være Tale om at
finde, hvad der er. Men Piecen var langtfra at være reen og skær Alvor,
det var kun Referatet der blev reen Alvor. Forsaavidt kan Slutningsbemærk-
ningen i Referatet vel have noget at betyde i Forhold til Referatet (f. Ex.
som en Satire over det), men i Forhold til Skrifter er .den taabelig. Lad
En have været tilstede ved en af Socrates’s ironiske Samtaler; hvis han senere
refererer den til en Anden, men udelader Jronien, og saa siger: Gud veed,
om en saadan Tale er Jronie eller Alvor: saa satiriserer han over sig selv.
Men fordi Jronien er tilstede, deraf følger ikke, at Alvoren er udelukket. Det
antager kun Docenter. Medens de nemlig ellers afskaffe det disjunktive
aut, ikke frygte Gud og ikke Fanden, da de mediere Alt — undtage de Iro-
nien, den kan de ikke mediere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
