Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. Vl. Om det- ildkske Clllth 345
ikkun har frosset nogle Nætter, og naar den er en Haandbreed tyk bærer den Hest
og Mand, og er, som der siges, baade rideiides og kierendes, saa at man baade
kan ride og kiore derpaa. Den proves paa den Maade, at en Karl hugger deri
med en Øre, hugges den ikke igiennem med etHiig, er den sikker nok for eiigaaende.
Mand, men skal der kiores paa, maae dens Styrke proves med siereHug. Naar
Jsen derimod er falsk kan den ofte være langt· tykkere ja vel en heel Spande, og dog
være usikker og briste. Dette skulle holdes urinieligt, mener dog baade rigtigt og
rimeligt. Naar Jsen legger sig om Hosten , skeer det med en skarp Kulde , saa at
den bliver fast og tæt, og i den frosner intet Stykke soin er aabet og har ufrost
set Vand i sig. Derimod naar den ligger paa Vandet om Vaaren, er den i Ar-
beide med at opleses, hvilket skeer paa den Maade, at de varmeParticlerindtrænge
igiennem de mange Pori som er i Isen, og der opløse Bindingsverket derimellem
hvori der sætter sig Vand. Disse aabne Gange har mange Veie i Jsen enten frem
ad eller op og ned , ligesom det kan ramme , naar Isen forst fryser til, og Kulden
binder den. Derover skal man undertiden paa en Js , som toer, kunde optræde et
Stykke som er ædt ud oven paa. Saaledes maae man nu ansee Vaarisen, den
er lesere og usikkert sainmenbuiiden. Man skal derfore med Forundring see hvor
snart den kan hensinelte, og den ene Dag kan den have været saa tyk at man har
gaaet derpaa, og den anden være ikkun sont et Skum igien.
Det er bekiendt hvilkeii Opsigt det ferst gav hos adskillige Naturkyndige-
da de merkede ved Vægt, at Isen ogsaa kunde giveDunster fra sig, og blive lettere
naar den komi stor Kulde. Boyle, som giorde Forsoget, viser selv Forundring
derover, da han, ved at veie Eg og Js i Kulden, merkede at de havde iiddunstet
mere i sterkere Kulde, da dog alle Diinster maae opstige ved Varmen. Maii saae-
heraf at al Js var ikke lige kold, men at dervar endnu varme Particler der havde
smaae sine Draaber hos sig, som ikke vare Jtilfrosne, men naar den lille efterladte
Varmeudgik ved sterkereKulde, maatteLuften, somtilligeudjages, opblæseVand-
draaberne, der tillige med Varmen og Luften uddunstede· wolc gier heraf den
Slutning , at Jsen baade har Varme endnu hos sig, og tillige smaae ufrosne
Vanddraaber, hvilket man ved denne Iis-· som er saa aaben, baade kan see og fole,
da Vanddraaberne ere ofte saa store at man kan ryste dem ud. At ellers Js kan
fryse saa længe, at alt Vandet kunde uddampe, at den skulle blive sort og br snde, ’er·
vanskeligt med-nogle Antores at troe , i det ringeste skeer det ikke i vor Tid uden
bedre Forfog·. De"t første Frostensbegynder i Oplandene er ikke Vandene ret vil-
lige at sleggestgsstlyi der ser endnu saa megen Varme saavel i Jordeii som i Van-
dene, at sinendskiontLuften synes kold nok , vil dog ikke Kulden ret yttre sig og
tage til med nogen Magt, forend Vandet bliver ret igjennem koldt. Al Hest Js
kan derfor vel være sterk, naar den har faaet Tid at fryse sammen , men den er
gierne iVegyndelsen ustadig, men naar der forud har været lang og sterk nok Kulde,
varer den»—siden den hele Vinter; Vande som ligge længere nedenfor ved Fior·-
dene, og i Landet udegved Havsiden, legge derfor sielden Js paa sig for Vinter
Solhoervet, thi da er det først at Kulden er kommen i Jorden ; om det for den
Tid end fryser temmeligt sterkt, kan mat;e ikke fornemme stort meer, end at det sme-
. x per
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
