Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 50 Om det norske Clima. — cap. vl.
Der har og været den som i finere Ting har villet bruge denzden koster mindre, men
kan ei, naar man vil , ,haves. .
Det trækker Man har af Forfarenhed, at i Treehuse knækker og sprækker det imod For-
iTrahuse. andring af Veiret, ligeledes i sterk Kulde og Varme; altsammen har sin Dame-
lighed, og kommer allene af Forandringen i Luften, der udvider Træet eller trækker
det sammen, da det i Varmen trækker sig sammen saa at det gißner, derimodi
Kulden vides ud saa det sprækker. Samme Art haver det og med toe og vaad
Luft, hvilket daglige Dorre og Vindver kan bevidne, der i tort og varmt Veir
ere lette at oplukke og ere mere aabne, men i vaad Luft og Kulde gaae trangere.
Paa den eene Side mister Træet en Deel af de Vædsker der giorde det tykkere, og
paa den anden faaer det igien nye Particler af Fugtighed og Kulden som udvider
det. Man har derfor og brugt Træ til Hygrometra.
Af Kulden i Oplandet har man ellers om Vinteren adskillige Uleiligheder,
saavel som og adskillige Fordele. Alt det som af Kulde kan tage Skade er let at
Frosc» z Kiel- forderves. Den Kielder skal være god hvor eiVin og desligeVarer fryser. Naar
dcmc. Frosten rekker over en Alen dybt ned i Jorden, merker man at den rekker ligesaa
dybt ned i en Kielder, der ei er vel tættet og forseet. Hvad Arbeide man har for,
pleier og Kulden komme ind imellem i, og giore Fortred. Man maae ikke for-
Ble stivnck. trydepaa om man finder, naar man har skrevet om Aftenen , Blakket i Blækhor-
. Smme net om Morgenen bundfrosset. Setter man »uforsigt»ig Øll igien i et Krus, Glaß,
kackkm s la ogsaa Vand i en Theekop, tsor det vel imidlertid inden man besindet sig , fryse i
Stykker; ja om man handler de kolde Ting uforsigtigt med hastig Varme forend
Kuldeii efterhaanden lidt udslaaer, broster og forderveo de , dog maae det agtes,
at ikke alle Egne af Oplandet ere lige kolde, heller ikke fore alle Vintre lige sterk
Kulde med sig.
Kjød egFiik Gior nu Kulden en Deel smaae Uleiligheder, kan den og paa en anden
holdes lange Side ved et og andet oprette det igien. Saa længe Kulden varer tor man ikke
frist- frygte for at noget skal raadne og fordetves i Husholdningen. Man haver der
Erempel,, at Rensdyr skydes oppe i Fieldene temmelig tiligt om Hosten, og hvor
der er Snee og Jo nedgraves derunder. Paa denne Maade holder det sig friskt,
naar intet særdeles Toeveir kommer dertil, den hele Tid. » Siden kan det om Vin-
teren tages Hiem og bruges i Husholdningem ja vel undertiden af Bonderneh—oit
oppe i Landet kiores en 20 ti 30 norske Mile paa Vinterforet til Kiobsteder. Man
. nedgraver og frisk Fisk, eller nyeslagtet Kiod i Sneen. Af Frosten er det og Ry-
ber og deslige Vildt conserveres, saa at man kan· oppe i Valdero og andre sit-id-
besygder samle hele Læß, førend man haver fornodent at tage dermed tilKiobstæ-
den. Folk som boe neden til ved Soekanten veed og undertiden at benytte sig af
Frosten paa samme Maade , thi det hender oft, at frisk Kabeljaii og anden Sor-
sisk fores et Snees norske Mile op i Landet, og naar man ei har havt den Vanheld
at den har rammetToeveir, kanden ikke allene af Fieldfolk ansees for god frisk Fisk,
men ogsaa af bedre Skionnere; dersom den begynder at toe op, fordi Veiret for-
andres, maae den strax fortærer eller iiedsaltet3, ellers bliver der ikkun lidet sztddM
aa an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
