Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 Om det norske Clima. Cap. Vt.
, kereSkall med mindreKierlie3 ligesom Kornet i de hede Sommere giver godKierne
men lidet og tyndt Skall. J de regnagtige Aar falder Halmen lang og god, saa
at den eeneste Fordeel man da haver, er at den er god til Qucegets Fode, fordi
en god Deel af den Saft som skulle udkaages iKornene, bliver tilbage siddendei
Halmen. Paa de fleste Steder er man as den Tanke , at Solen gaaer lavere i de
vaade end corre Aar. Hvor urigtigt dette er behøver man ikke at bevise: efterdi
det er-enhver bekiendt, at Solens Gang er altid lige. Nogle foregive,« at iRegm
veir kunde maaskee Refractionen vises lavere. Det er bekjendt hvad Forandritig
Vandet gior i Repræsentationeti, saa at en Penge som ei kan sees over Bredden i
en tom Skaal, sees naar Vand kommer deri. Dette er bekiendt i Astronomien,
og beviser, hvorledes det gaaer til med Resrattionenz men dette vil dog neppe tiene
dem som paastode, at de have merket at Solen vises lavere i Regnaar, naar Lufteit
sielden er reen, uden man vildesalde paa den Tanke, at ligesom Solen i vor Achmo-
sphære ved Refractionen sees naar den er under Horizonten, saa kunde densBillede
i· en regnagtig Luft synes, naar den stod høit oppe, ved en Refraction at staae ka-
vere, hvilket dog overlades Astronomxs at domme i. At ellers vaad Luft viser en
Ting hoiere iVeiret og storre end den tvrre,vides afErsarenhed. I Nordlandene
merkes særdeles dette baade ved Taage og dvsig Luft, thi det Land, som er saa nær
iTaagen at mati kcm see det, vises dobbelt saa stort som sædvanligt, dette Syn
kaldes i Nordlandene silde-ren; da en Øe ude paa Havet synes i noget dampig
Luftat liggehviere end den virkelig ligger-, synes vel og at være længere borte ; lige-
som ogi Tusmørket en Ting sees mere fraværende. Hvorfor ogi Perspectiver
fraværende Ting forestilles morkere, mindre og hoiere oppe. Naar en Ting skreg-
ver (viser stor) et Stykke, venter man Notdenvind.
SrmneAai-. Med vaade Aar folger gierne grsnite Aar da Komet ikke modnes, thi lige-
som Varmen driver Sæden frent, at den haster, saa pleier Regnen, naar den er
for megen, hindre; thi da vorer Straaet hoit, men Saften, som skulke gwrc Kier-
nen i Komet, bliver iStraaet enten fast alsammen, sgasom hoit oppe paa Bur-
gene og iBagliene, hvor der fast ikkun bliver Kornskatlekpaa den- hoise Halm; eller
for en stor Deel, saasom neden paa Bierget, men ei saa slet ’paa Solsidenx Saa-
ledes staaer det indtil Hosten falder i en Studs paa, da. Naturens Kræfter ere
borte, men Ktild og Uveir indsinde sig, som tvinge Indbyggeine at skiære Kornetx
imedens detendnu er umodet, hvilket giver en ringe og. til Brug usund Grvde,
allerhelst om det er meget gr-ont; men begynder der midt iblant Sæden- en Deri at
g-ulne, om end nogle Straae ere grenne, kan det ikke skade, allerhel·st naar det
kommer vel og ligger længe i Loen. -
. Af alle Aaringer ere dog Frost Aarenede verste:’ disse kan henfores tit
FWst Aar- tvende Classen Der eene Slag falder om Vaareit, og gaaer det dermed saa til,
atKornet tager Skade just naar det ligger i Mæltingen. Kommer Kulden strax
efter Udsæden gior den intet ondt, thi da er Sæden endnu cor, og kan ikke frysez
’ men trefser den naar Komet i Ageren er igiennemtrnkket og udstydende fine Spire,
orderver den Sæden. Denne Frost maae og være sterk og bestaae af nogle
3 ætter, thi denskalfryse imod en Haandbred ned i Jorden, eller lidt imehllem
vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
