Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus den Godes Saga. 13
Vapitel 2!.
Konq Maanut
trninicr lil
Danmail.
<sapit«l 22
Maqnui bliver
valgt lil Konqc
i Tanmorl,
Og Kjolen gled mod Sonden.
Seil ved Stag og krumme Raa
Hart stedte Visund fort,
Hav sijulte Mastetoppe.
Her omtales og at Kong Magnus havde den store Visund, som hans Fader Kong
Olaf havde ladet bygge. Den havde meer end 30 Roersbcenke, og foran paa Forstav
nen var et stort Boffelhoved og i Agterstavnen en Hale. Baade Hovedet og Halen og
begge deres Sider vare forgyldte. Derom taler Arnor larlastald :
Fcrle Havstum Lofting pidsted’.
Da bcevede det rode Guld’)
Trceets Fiende’" rysted’ glindsend’ Fyr,
Roret bsies under Skibets Lob,
Stive Staaft) Du styred om Stavanger
Skibets Taug og Takkel bcever,
Stormhests Top glsdede som Ild*)
Under Danavceldets Strand.
Kong Magnus ståk fra Agder til Soes over til Jylland, saa siger Arnor:
Jeg kan fortcelle hvorlund’
Visund, af Stormen knuget,
Med bsiet Laebords») Side
Bar Sogne-Helt«) fra Norden.
Brynje-Thingets Formand’) forer
Til breden Jylland sine Raaer;
Folk glcrdedes ved ham.
Som Svoerdet modig svinger.
Da nu Kong Magnus kom til Danmark, blev han der med Glcede modtagen. Ufor
tovet holdt han et Thing, hvortil han stcevnede Landets Folk, og begjcerer, at de skulde an
tage ham til Konge ester den Forening, som var gjort. Eftersom de ypperste Landshovdin
ger i Danmark ved Ed vare Kong Magnus forpligtede, og vilde holde deres Ord og Ed,
sogte de meget at fremme Sagen hos Folket. Dertil bidrog ogsaa, at Knut den Mcegtige
var dod saavelsom al hans Afkom, hvortil for det tredie kom, at hans Faders, Kong Olafs,
Helligdom og Undergjerninger da vare blevne almindeligen bekjendt i alle Lande.
Siden lod Kong Magnus stcevne Folket lil Vebjorg Thing, hvorDanerne udvalgte
deres Konger baade i celdre og nyere Tid. Paa dette Thing valgte Danerne Magnus
I) Skibets forgyldte Stavn og Prydelse 2) Traeets Fiende er Vinden. 3) laernbeslagne Stavne d. e.
Skibene. 4) De vare nemlig forgyldte. Stormens Hest er Skibet. 5) Den Side, som vender fra Vin.
den. 6) Sogn staaer for Norge i det Hele, altsaa: Magnus. 7) Krigshelten — Magnus.
Cap. 2tt. Otnfuxr, nu Stavanger, ved (Bro-Fjord), en Arm af den store
Bukne-Fjord i Rogaland. Stedet, som naevnes i Harald Haarfagers Tid (I<an<w»in»b. I. 35, 37),
har maasiee allerede paa den Tid vcrret en Handelsplads; men sandsynligviis havde den i Mag-
nus den Godes Tid hcrvet sig til en egentlig Kjobstad. Stavanger, som fra Begyndelsen af 12lc
til mod Slutningen af 17de Uarhundrede (1684) var et Bispescede, hvorefter et af Landets Stifter
forte Navn — havde disse Kirker og Klostere: 1, St. Svithuns L. eller Domkirken (indviet til
den hell. Svetonius, Bistop i Winchester i England, d?d 862), 2, St. Mariae K., 3, St. Mar-
ti ni (eller Murtein») K., 4. Alle Helgenes K. samt 5, St. Peters K. og Kloster og 6, St.
Olafs K. og Kloster. Desuden havde Stavanger en Kongsgaard (ifelgc Dipl. fra 13 og A Aarh.)
og var S<ede for en Eysselmand.
Cap. 22. Veb^sr^(Vedjnr^l), nu Viborg, et «eldgammelt Offer- og Thingsted for Nvrrc-
Iylland, og som Kjebstad ncrvnes Viborg allerede i Harald Blaatands Tid. Paa Ve^nrF»-
skulde Kongevalget for fkee i de crldste Tider, saavelsom senere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
