Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga.
52
hed og var meget afholdt af Kongen. Da Asmund kom til Sjcels Aar og Alder, blev
han snart en uregjerlig Mand og lagde sig meget paa Mord og Manddrab. Dermed var
Kongen ilde tilfreds, lod ham fare fra sig og gav ham et godt Lehn, saa han kunde holde
sig og sit Folge vel. Saasnart Asmund havde faaet dette Gods af Kongen, drog han til
sig en stor Skare Folk, og da det Gods, som han havde faaet af Kongen, ikke strakte til
hans Omkostninger, tog han under sig meget mere, som tilhorte Kongen. Da nu Kongen
spurgte dette, stawnede han Asmund til sig, og da de traf hinanden, sagde Kongen, at As
mund stulde vwre ved hans Hird , uden at holde Folk om sig, og det blev saaledes som
Kongen vilde. Men da Asmund havde vwret en kort Stund hos Kongen, blev han kjed
af at vcere der, lsb bort om Natten, kom nlbage til sit forrige Folge og gjorde mere Ondt
end tilforn. Da nu Kongen reed over Landet og kom i Ncerheden deraf hvor Asmund
var, sendte han Krigsfolk hen for at gribe ham med Magt. Siden lod Kongen ham same
i Icern, og holdt ham saaledes en Stund i den Tanke, at han monne svaeges. Men al
drig saasnart stav Asmund ud af laernet, for han lob bort, fik sig Mandstab og Krigsfolk,
og tog sig til at hcerje baade udenlands og indenlands. Saaledes gjorde han stort Hoer
vcerk, drcebte mange Mennester og plyndrede vide omkring. Da nu de M<rnd, som lede
ved denne Ufred, kom til Kongen og klagede for Kongen over deres Skade, svarer han: »hvi
sige I dette til mig, og hvi fare I ikke til Håkon Ivarsson, som er min Landvaernsmand,
sat til at frede for Eder Bonder og holde Vikinger i Ave. Det var mig sagt, at Håkon
var en djoerv og tapper Mand; men nu synes mig som han ikke vil laegge sig til, naar der
er nogen Livsfare paa Fcerde." Disse Kongens Ord bleve Håkon forebragte med mange
Tillceg. Siden foer Håkon med sit Mandstab for at opsoge Asmund, og da deres Ski
be modtes, lagde Håkon sig strar til Slag, som blev haardt og hvori der stede stort Mand
fald. Håkon besteg Asmunds Skib og hug Mandstabet ned for Fode. Saaledes kom
det dertil, at Håkon og Asmund stiftede Hug med hinanden, og der faldt Asmund. Håkon
huggede Hovedet af ham, foer styndeligen til Kong Svend, og traf ham just, som han sad
ved Madbordet. Håkon Mede sig for Bordet, lagde Asmunds Hoved paa Bordet for
Kongen og spurgte om han kjendte det. Kongen svarede ikke; men blev blodrod i Ansigtet.
Kort ester sendte Kongen Bud til ham og befalede ham, at fare bort af sin Tjeneste. »Siig
ham, at jeg ei vil gjore ham nogen Meen ; men jeg kan ikke holde Vagt paa alle vore Froender."
«kapitel 82. Siden foer Håkon bort fra Danmark og nord til Norge til sine Eiendomme. Da
KAfZrmaaivar hans Frcende, Orm Jarl, dod. Hakons Froender og Venner bleve meget glade ved
at see Håkon og mange gjceve Moend gjorde sig meget fore, for at bringe det til Forlig mellem Ha
rald Konge og Håkon. Saaledes kom det til Forlig paa den Maade, at Håkon fik Kongedatte
ren Ragnhild ; men Harald Konge gav Håkon larldom med samme Magt som Orm Jarl hav
de havt. Håkon svoer Harald Konge Trostabs Ed til al den Tjeneste, som han var pligtig.
<saplt.. 83. K^f Arnesson havde vceret paa Vikingetog i Vesterlandene alt siden han foer fra
Kona Haralds og > e , <- /-^. <^<- <" c^- <
Kalfs Forl.g. Norge; men om Vinteren var han ofte paa Orkenoerne hos sin Svoger Thorfinn
Finn Arnesson sendte Bud til sin Broder Kalf og lod ham sige den Forening, som han med
Kong Harald havde indgaaet, at Kalf stulde faae Landefred i Norge og sine Eiendomme
igjen, med stige Forlehninger, som han havde havt af Kong Magnus. Da denne Ord
sending kom til Kalf, gjorde han sig strar reisefoerdig og foer oster til Norge til sin Broder
Finn. Derpaa stassede Finn Kalf Kongens Fred, og da Kongen og Kalf modtes, indgik
de Forlig ester den Aftale, som Kongen og Finn tilforn med hinanden havde gjort. Kalf
forpligtede sig derpaa til Kongen paa samme Maade, som han havde forbundet sig til at
tjene Kong Magnus, hvorefter Kalf stulde udfore Alt hvad Kongen vilde og ansaae at ver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
