- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
63

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63
Harald Haardraades SagaV
bevarede som et Beviis for, at han var saa vred, saa han ei kunde styre sine Ord: dee er
ikke forunderlige, at Du beed nu godt fra Dig, da Mceren har fulgt Dig." Finn Jarl
blev given Liv og Fred, og Kongen beholdt ham hos sig en Stund; men Finn var heller
tungsindig og stiv i sine Ord. Da sagde Kong Harald: «jeg seer, Finn, at Du ei gjerne
lever i venlig Omgang med mig eller Dine Framder; nu vil jeg give Dig Forlov til at fare
til Din Svoger, Kong Svend." Jarlen sagde: «det modtager jeg gjerne, og desto tak
nemligere, jo for jeg kommer bort herfra." Siden lod Kongen fore Finn Jarl op paci Land,
og Hallandsfarerne toge vel imod ham. Kong Harald seilede derpaa nord til Norge med
sin Flaade, og foer forst ind til Osio, hvor han gav alt det Mandffab Hjemlov, som. fare
vilde.
Der fortelles, at Svend Konge fad i Danmark den Vinter, og beholdt sit Rige som
tilforn. Om Vinteren sendte han M<rnd nord til Halland efter Karl Bonde og hans Hu
stru. Da Karl kom til Kongen, kalder han ham for sig og sporger, om han kjendte ham
eller om han syntes at have seet ham for? Karl svarer: «Jeg kjender Eder, Konge, og jeg
kjendte Dig ogsaa for strar )eg saae Dig, og det er Gud at takke, om den ringe Hjaelp jeg
kunde yde Dig, kom Dig til Gavn." Kongen svarer: «alle de Dage jeg end har at leve,
har jeg at lonne Dig derfor. Nu skal jeg for det forste give Dig den Gaard paa Sjne
land, som Du Selv vcelger Dig, og derncrst gjore Dig til en stor Mand, om Du deri veed
at stikke Dig." Karl takkede Kongen vel for sine Ord og sagde, at der endnu var en Bon tilbage,
som han vilde bede om. Kongen sporger hvad det var? Karl sagde, at han vilde bede
Kongen om Lov til at tåge sin Kone med sig. Kongen svarer: «det vil jeg ei tillade
Dig; men jeg ffal skaffe Dig en langt bedre og forstandigere Kone. For ovrigt kan Din
Kone beholde den Bondehytte, som I tilforn have havt, og der vil hun sinde Nwring.
Kongen gav Karl en stor og gild Gaard og staffede ham et godt Giftermaal, saa han blev
en anseelig Mand. Dette blev spurgt vide omkring og meget roest, og kom saaledes og
saa hid nord til Norge.
’ Kong Harald sad Vinteren efter Nizaa-Slaget i Oslo. Om Hosten, da Mandsta-
bet kom sondenfra, var der megen Snak og Fortolling om dette Slag, som havde vaeret i
Nizaa, og Enhver, som havde vceret med der, syntes at kunne fortcelle Noget derom. En
gang sad Nogle ien Stue under neden og drak,° og vare meget lystige og snaksomme. De
talede om Nizaa-Slaget, og om hvem der havde indlagt sig storst Ros og Berommelse.
Alle bleve de enige om, at ingen Mand havde der vceret stig som Håkon Jarl. Han var
vaabendjcervest, flinkest og han var heldigst; hvad han gjorde var til storste Hjaelp, og han
vandt Seieren. Kong Harald var imidlertid ude i Gaarden og talede med nogle Mamd.
Derpaa gik han til Stuedoren og sagde: «Enhver hermde monne nu gjerne ville hede Hå
kon," og gik derpaa sin Vei.
Håkon Jarl foer om Hosten til Oplandene, og var om Vinteren i sit Rige meget
afholdt af alle Oplamdinger. Ud paa Vaaren derefter traf det sig engang, da nogle Mwnd ""Hal,» 2"
sådde ved Drikkebordet, at der atter blev talt om Nizaa-Slaget, og Nogle roste meget Håkon
Jarl, Nogle gjorde ikke mindre af Andre. Da de nu havde talt derom en Stund, svarer
En iblandt dem: «det kan vel vaere, at Flere end Håkon Jarl strede mandeligen ved Nizaa;
men Ingen har der dog vcrret, som jeg tcenker har havt flig Lykke som han." De Andre
svarede, det monne vel have vceret hans storste Lykke, at han havde jaget saa mange Da
ner paa Flugt. Den Samme svarer: «sterre Lykke var det, at han gav Kong Svend Li
vet." En svarer ham: «Du veed vel ikke hvad Du siger." — Han svarer: «det veed jeg
tilvisse; thi den Mand sagde mig det selv, som foKe Kongen til Lands." Da gik det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free