Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haardraades Saga.
74
Vapitel 80
Kong Haralds
Landgang.
lsapite> 91
Om Teste Jarls
Raad.
Qapitcl 82.
Kong Haralds
Fylking.
Folket i at underkaste sig Harald, og gave ham fornemme Mcends Born til Gidster; thi
Toste Jarl var vel bekjendt med alle Folk i denne Stad. Om Qvaelden foer Kongen ned
til Skibene ester denne Seier, som han ved egen Magt havde vundet, og var meget lystig.
Thinget blev berammet i Borgen til Mandag Morgen tidlig, og da skulde Kong Harald ind
scette Embedsmcend til at raade over Staden, give Love og uddele Lehn. Den samme
Qvceld ester Solfald kom Kong Harald Godvindsson sondenfra til Borgen med en talrig
Krigshcer, og reed ind i Byen med alle Borgmcendenes Villie og Samtykke. Alle Bor
gens Porte og Mure bleve besatte saaledes , at Nordmcendene derom ei ffulde faae Nys,
og Hceren blev om Natten i Staden.
Om Mandagen, da Kong Harald Sigurdsson havde holdt Davremaal, lod han blcese
til Landgang. Derpaa scetter Hceren sig i Stand, og han deelte Mandffabet, hvo der skulde
fare og hvo der skulde blive tilbage. I hver Afdeling lod han to Mand stige paa Land;
men En blive tilbage. Toste Jarl beredte sig og med sit Folge til Landgang med Kong
Harald, men tilbage til at passe paa Skibene bleve Kongesonnen Olaf, Orkenojarlerne,
Paal og Erlend, samt Eystein Orre, en Son as Thorberg Arnesson, som var den gjeveste
og Kongen kjcereste af alle Lendermcend, og som Kongen havde lovet sin Datter Maria.
Veiret var overmaade godt, og det var hedt Solffin; thi lagde Mandffabet sine Brynier af
slg; men ginge op paa Land med Skjolde, Hjelme og Spyd, omgjordede med Svcerde, og
Mange havde og Pile ogsaa Buer, og alle vare meget muntre. Da de nu ncermede sig Bor
gen, foer en stor Hcer imod dem , og de saae en Stovsky og derunder fagre Skjolde og
hvide Brynjer. Da standsede Kongen sit Folk , lod kalde til sig Toste Jarl og spurgte
ham hvad dette monne vcere for en Hcer? Jarlen svarede, at han fandt rimeligst det maatte
vcere Ufreds-Hcer, dog var det og muligt det kunde vcere Nogle af hans Frcender, der vilde
soge om Skaansel og Venffab, og saaledes faae trofast Hjcelp hos Kongen. Da sagde
Kongen, at de ffulde holde stille, for at erfare hvad det var for en Hcer. Saa gjorde de,
og jo ncermere Hceren kom, jo storre blev den og deres glindsende Vaaben vare at see til
som blinkende lisstykker.
Da sagde Kong Harald: glader os nu finde paa et godt og forstandig! Raad; thi
det kan ikke dolges, ac det er Ufreds-Hcer, og monne Kongen Selv vcere kommen. Da
svarede Jarlen: »det forste Raad er, at vende om saa fort vi kunne til vore Skibe, for at
soge vorr Mandskab og vore Vaaben, siden ville vi gjore Modstand efter Evne, eller og i
andet Fald lade Skibene forsvare os, og da have disse Ryttere ingen Magt over os."
Da sagde Kong Harald: „ andet Raad vil jeg give, at scette de rappeste Heste under tre
raffe Gutter, og lade dem ride afsted i storste Hast for at sige vore Folk, at de hurtigen
maae komme os til Hjcelp; thi Engelffmcendene skulle faae en haard Dyst, for vi give os tabt.
Jarlen bad Kongen raade heri, som i alt Andet, og lod sig forlyde med, at det heller ikke
var hans Lyst at sty. Da lod Kong Harald scette op sit Mcerke Landodet, og Frirek hedte
han, som Mcerket bar.
Siden fylkede Kong Harald sin Hcer, og lod Slaglinien vcere lang, men ikke tyk.
Begge Floiene boiede han tilbage, saa de stode sammen og dannede en viid Ring, som var
lige tyk allevegne, Skjold ved Skjold, baade i forreste og bagerste Rcekke. Kongen Selv
og hans Folge var indenfor Ringen og der var Mcerket, ligesom og der var udvalgt Mand
ffab. Toste Jarl med sit Folge var paa et andet Sted og havde et andet Mcerke. Hce
ren var saaledes opstillet fordi Kongen vidste, at Rytterne vare vante til at ride frem med
stor Heftighed og strar vende tilbage. Nu siger Kongen, at hans og Jarlens Folge skulde
ride frem, hvor det mest behovedes; »men Bueskytterne skulle vcere i Ncerheden af os, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
