Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Magnus Barsods Saga
Sit Skjold for Landet holder.
Levner mig kun lidet Sovn;
Svcerd bider Skjoldets Skive.
Og end qvad han
Hvad er her i Verden bedre.
End den vcene fagre Viv?
Skald gjemmer sjeldent Sorg i Sind.
Lang er Dag, naar Helten lcenges.
Tunge Harm jeg bcer fra Thing;
Min Pige stal jeg aldrig see.
Og pyntede sig Folk
Da Kong Magnus spurgte de venlige Ord, som Keiserens Datter havde talt om ham,
da hun sagde, at hun syntes stig Mand, som Kong Magnus, var en gjcev Mand, qvad han:
Jeg spor i Stilhed gode Ord
Om Skald af Guldrings Gerde."
Msrkfarvet Ms ei kaster
Sine Ord i Vinden bort.
Pyntet Piges omme Ord,
Hvor sjeldne end, mig glcede.
Alle Mcrnd det vide.
Hvor vel jeg hende vil.
«apitel 19. Skopte Dgmundsson blev uenig med Kong Magnus, og de trcettede om Arven ester
"A u^nA? "’ dod Mand, som Skopte holdt tilbage; men Kongen krcrvede den med saa megen Heftighet),
at det saae farlige ud. Der blev holdt mange Moder i den Sag, og Skopte tog den Be
stutning, at han og hans Son aldrig paa een Gang skulde give sig i Kongens Vold, og
da vilde det vel ingen Nod have. Da Skopte var hos Kongen, forestillede han ham, at
der var Slcegtstab imellem Kongen og ham, og tillige, at Skopte altid havde vceret Kon
gens og hans Faders Ven, og at deres Venssab aldrig havde vaklet. Han tilfoiede, at
Folk vel maatte indsee, han havde saa megen Forstand, »at jeg ei vil holde Strid med Eder,
Konge, om jeg havde Uret i min Paastand; men det er et Trcek ester mine Forfcedre, at for
svare min Ret mod hver Mand, og deri ei gjore Forskjel paa Nogen." Kongen blev den
Samme og hans Sind mygnedes ikke ved stig Tale. Da foer Skopte hjem.
Sw" foer Finn Skoptesson til Kongen, talede med ham og bad Kongen lade Fader og
sons F^rd. Sonner vederfares Ret i denne Sag. Kongen svarer vredt og stridt. Da sagde Finn : An
det ventede jeg af Eder, Konge, end at I vilde ove Lovens Krcenkelse mod mig, da jeg
tog mit Scede paa Qvaldins-D/ som Faa af Dine andre Venner vilde, da de sagde, som
Sandt var, at de som der sådde vare forladte og domte til Dode, om ei Kong Inge havde
viist storre Hoimodighed mod os end I havde gjort, endstjondt dog Mange monne finde,
at vi bare derfra Skam og Vanwre, hvor lidet det end blev paastjonnet." Kongen lod
sig ei bevaege ved stig Tale, og Finn foer hjem.
Sw" foer Dgmund Skoptason til Kongen, og da han kom for ham, frembar han
tessons Fcerd. sit Mrende, og bad Kongen gjore hans Fader og ham Selv Ret og Skjcel. Kongen paa
stod, at Retten var paa hans Side og sagde, at de vare scerdeles djcerve. Da sagde Sg-
1) Finn Magnus,en lcr,er her hellere: «Men Folk Hmdnng lcrgger mod hvad jeq snsser." 2^ Piaen
smykket med Guldringe.
Den blonde Pige, som
Ind til Thinget finde.o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
