- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
169

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sigurds, Inges og Gystein Haraldssonners Saga. 169
og gjerrig. Han var gift med Ragna, en Dattter af Nikolaus Masa. Kong Inge var
den vakkreste blandt dem af Ansigt; han havde guult, men noget tyndt, Håar, som var meget
trollet. Hans Opvcext var liden, og han havde Vanffelighed ved at gaa alene , da hans
ene Fod var vissen, og han havde en Pukkelknude baade paa Ryggen og i Bringen. Han var
blidtalende og venlig mod sine Venner, derhos gavmild, og lod andre Hovdinger raade med sig
i Landets Styrelse. Han var vennes<rl mod Almuen, og alt dette trak Riget og Maengden
af Folket paa hans Side. Kong Harald Gilles Datter, Brigida, var forst gift med Svea
kongen Inge Halsteinsson, men siden med Jarlen Karl Sonesson i Gotland, og dernaest
med Sveakongen Magnus. Hun og Kong Inge Haraldsson vare Sodstendeborn paa
Modrene Side. Tilsidst blev Brigida gift med Jarlen Birger, Brose, og de havde 4 Son
ner sammen, nemlig Jarlen Philippus, Jarlen Knud, Folke og Magnus. Deres Dsttre
vare: Ingegerd, som blev gift med Sveakongen Sorkver, og deres Sen var Kong Ion;
deres anden Datter hedte Christine, den tredie Margret. Maria hedte Kong Harald
Gilles anden Datter, som blev gift med Simun Skalp, en Son as Halkel Huk, og deres
Son hedte Nikolaus. Margret hedte Kong Harald Gilles tredie Datter, som blev gift
med lon Halkelsson, en Broder af Simun. Nu forefaldt mange Ting mellem Brodrene,
som afstedkom Splid; men alene det vil jeg omtale, som synes mig at have fremledt de
vigtigste Begivenheder.
I Haraldssonnernes Dage kom Kardinal Nikolaus fra Romaborg til Norge, og Pa< 2^
ven havde sendt ham did. Kardinalen havde lagt Brodrene Sigurd og Eystein megen ’""^°mmer <"
Vrede til, og de bleve nodte til at indgaae Forlig med ham, derimod stod han i den kjærligste
Forstaaelse med Kong Inge, som han kaldte sin Son. Da de nu Alle vare blevne forligte med
ham, foiede han dem i at indvie lon Birgisson til Erkebiskop i Throndhjem, og gav ham det
Klcedebon, som kaldes Pallium, og bestemte derhos, at Erkebispe-Stolen stulde vcere i Nida-
Cap. 23. Norges Vispedsmmer i Middelalderen. Kong Olaf Kyrre synes at have
lagt den fsrste Grund til en Diocesan-Indretning i Norge (cfr. Saml. t. d. N. F. Spr. og Hlst.
I 266, 303—4), hvilken nsiere ordnedes under K. Sigurd lorsalfarer, i hvllken Konges Tld
Landet havde fire Bispestole, nemlig i Ni<i»r6», «^sr^vin, Ot» lin 3»- og 0»!«- Da den
fsrstncevnte under den pavelige Legat Cardinal Nicolaus Brekspeares Naervoerelse her t Aaret 115^
ophsiedes til et Erkebispe-Scede, og en ny og femte Bispestol i N»m»r (nu Stor-Hammer paa
Hedemarken) oprettedes, modtog endelig Norges Diocesan-Indretning sin fulde Udvtklmg, og et-
hvert Bispedsmme gaves sine bestemte Grcrndser. 1, Nidaros Erkebisped omme var under-
lagt de 8 Fylker i Thrsndelagen, samt Hålogaland, Numedal, begge Morerne og Romsdal. Hvor-
ledes Forholdet i geistlig Henseende har vaeret med Icrmteland paa den Tld, lader sig ttte mcv
Bestemthed afgjsre; men da Bispestolen i (Gammel) Upsala ei blev oprettet fsrend 1128, og Up-
sala Erkebispestol forst stiftedes 1163 (Dalin 11. 64, 73, Pontopp. Ann. I. 388), saa ter man
vel antage, at Icemteland i den fsrste Tid har hort til Nidaros Bispedsmme, hvorlmod denne
Provinds i 14de Aarhundrede og senere var henlagt under Upsala Erke-Bispedsmme l det Gelstllge
(see 18. S. 68). Herjedalen lod derimod, idetmidste til Midten af 15"e Aarhundrede, under
Nidaros Erkebispestol. Til samme Bispedsmme horte, nog.le Decennier for Reformatlvnen ldet-
mindste, den nordligste Deel af Dsterdalen, nemlig nuvcerende Qvikne, Tolgens og Tonscets Prce-
stegjcelde. 2, Bergens Bispedømme indbefattede : Fjorda - Fylke, Sogn og Horda-Fyte.
3, Stavangers Bispedomme indbef.: .Rygia-Fylke, Agder med Raabygdelaget (Vgda-Fylke)
samt de sstenfor Fille- og Hardanger- eller Halne-Fjeldene liggende Landsfader Hallingdal og
ders. Paa Visitations-Reiserne til disse Provindser, tog Stavangers Bistop Veien over Fieldene
fra Eidfjord i Hardanger til Hallingdal og videre over Hemsedal til Valders. For at lette ham
Befordringen paa denne besværlige Fjeldreise , blev ovenmeldte Eidfjord Sogn henlagt tU
Stavangers Bispedsmme, imod at Sveens Sogn til Vederlag blev afstaaet t»l Bergens Blsvestol
(P
. Clausssns Norg. Bssr. S. 74). Eidfjord udgjorde derfor endog over et halvt Aarhundrede
efter at Hallingdal og Valders i Aaret 1631 vare komne unde Oslo Stift, et eget ProestegMd.
4, Hammers Bispedomme indbefattede Hedemarken (hvortil regnedes Bind og Vardal),
Osterdalen, idetmindste til og med Tyldalen i Nord. Til denne Provinds horte nuvcerende Serna
Prcestegjceld, der var annecteret til Elverums Prcestegjceld i Dsterdalen, indttl det 1644 kom under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free