- Project Runeberg -  Snorre Sturlesons norske Kongers Sagaer / Andet Bind /
186

(1838-1839) [MARC] Author: Snorri Sturluson Translator: Jacob Aall
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186 Håkon Herdebreds Saga.
Da Gregorius kom til Isen paa Aaen, sagde han at Isen forekom ham falst, og gav dem
det Raad at fare til Broen, som var tatt ovenfor Aaen. Bondefolket svarede, at de ei kun
de vide, hvi han frygtede for at angribe over Isen, ikke fiere Folk end Håkon havde, og at
Isen var god nok. Gregorius svarede, at det sjeldent gjordes fornodent at opmuntre ham
til at vise Mod, og ikke heller ffulde det nu saa v<rre. Derpaa lod han dem folge sig, og
ikke stande paa Land, naar han gik ud paa Isen, og sagde, det var deres Raad at gange ud
paa den farlige lis,chvortil han ingen Lyst havde; »men jeg vil ei lade mig mane afEder",
sagde han. Derpaa befalede han dem at bcere Fanen frem, og gik strar ud paa Isen med
Mandffabet. Saasnart nu Bondefolket fandt at Isen var falsk, vendte de om. Gre
gorius faldt i Isen; dog ei meget dybt, og befalede sine Mcend at tåge sig i Agt. Der
gik ikke mere end nsr 20 Mand med ham, det ovrige Mandstab vendte cilbage. En
Mand af Kong Hakons Skare stjod en Piil mod Gregorius, som traf ham under Stru
ben, og saaledes endte han sit Liv. Der faldt Gregorius og 10 Mand med ham. Det
er alle Mands Tale, at han har vcrret den ypperste Lendermand i Norge, i de da levende
Ma-nds Minde, ligesom han og opforte sig bedst mod os Islcendere siden Kong Eystein den
Mldre dode. Gregorius’s Liig blev fort op til Hofund og begravet paa Gimso iet Non
nekloster, som der er, og hvor Gregorius’s Soster, Bogeid, da var Abbedisse
K°^n?e , Fogder fore til Oslo, for at bringe Kong Inge denne Tidende. Da de kom der,
ger Grc^riuss forlangte de Kongen i Tale, og han spurgte hvad Tidende de havde at bringe? «Gregorius
Dagssons Fald," svarede de. Hvi bar saa ilde til?" spurgte Kongen. Da de havde
fortalt ham hvorledes det var tilgaaet, svarer Kongen: de raadede, som mindst forstode."
Der fortelles, at dette gik ham saa na-r, saa han grced som et Barn. Men da han igjen
fattede sig, sagde han: »jeg vilde fare til Gregorius saasnart jeg Horte Haldors Drab; thi
da tykkedes jeg vide, at Gregorius ei lcrnge monne sidde saa uden at ra-nke paa Hevn. Men
dette Folk lod sig Intet v<ere saa magtpaaliggende som deres lule-Drikke, og Intet kunde
bringe dem derfra; thi jeg veed vist, at om jeg havde vcrret der, vilde han enten have faret
forsigtlgere frem, eller Gregorius og jeg monne baade have faret til eet Herberge. Nu er
den Mand faren heden, som haver va-ret min bedste Ven , og mest haver holdt Landet i
mine Haender; men det ta-nkte jeg stedse, at det vil vorde kort imellem os. Nu gjor jeg
den Ed, at fare mod Håkon, og da stal een af Delene stee, at enten stal jeg faae min Bane
eller stige over Håkon og hans Folk; men ikke er stig Mand, som Gregorius var, noksom
hevnet, om end Alle maatte bode Livet for ham." Der var en Mand som svarer, at han
el behovede at lede ester dem; thi de agtede at opsoge ham. Christine, Kong Sigurds
Datter og Kong Inges Sostendebarn, var der i Oslo. Kongen horte, at hun agtede sig
bort, og sendte Bud ester hende og lod hende sporge, hvi hun vilde bort fra Byen; men hun
meente det var farligt og usikkert for en Qvinde at vcere der. Kongen lod hende ei fare
bort; ,thi gaacr det mig godt, som jeg haaber, vil Du her faa det godt, end falder jeg
monne mlne Venner ei faae Lov til at pynte mit Lig; men dertil stal Du bede om Tilladels/,
og da lonner Du bedst, hvad jeg haver gjort imod Dig; thi Dig vil det ei vorde negtet «
s^°^. blåste Dag om Qva-lden bragte Kong Inges Speidere ham den Tidende, at
Kong Håkon var ventendes til Byen. Derpaa lod Inge ved Krigsluren hele Hceren sam
menkalde oppe fra Byen, og da han fylkede den, kunde han ta-lle na-r 4000 Mand. Kon
gen lod Fylkingen vcere lang og ikke mere end 5 Mand hoi. Da sagde Nogle til Kon-
Stad^S^ <^°"’us’s stiftet Nonne - Kloster ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 01:07:38 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kongesagae/2/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free