Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Grlingssons Saga. 203
kapitel 27
Om Kon.i Val,
demarv Tog til
Norgs.
(sapitcl 28
Erlinqs Fccrd lil
Iyllane,
gangne i Kirken, da dette ffede Natten for Christi Himmelfartsdag. Strar om Morgenen
lod Erling ved Luren alt Folket sammenkalde til Thing ude paa Paa Thinget
lagde Erling Sag an mod Thronderne og beskyldte dem for, at de vilde forraade Landet
fra Kongen, og navngav saalunde Baard Standal, Paal Andresson og Raza-Baard,
som da forestod Byens Tarv, og mange Andre. Da de i deres Tilsvar fralagde sig Be
styldningen,stod Erlings Skriver op, foreviste mange Breve med Segl og spurgte, om de
vedkjendte deres Segl, som de havde sendt Danakongen, hvorefter Brevene bleve oplceste.
Der var og de danske Mcend med Erling, som havde faret med Brevene om Vinteren, og
som Erling til den Ende havde ved Haanden. Disse sagde for Almuen de Ord, som af
Enhver af dem vare blevne talt. „ Saa sagde Du, Raza-Baard, og stog Dig for Brystet,
— vare deres Ord —af dette Bryst ere alle disse Raad oprundne." Baard svarede:
sr var jeg i Hovedet, Herre min, da jeg talede Sligt." Der blev nu intet andet Raad,
end at voldgive hele Sagen übetinget aldeles til Erlings Dom. Da tog han en ustyr
telig Hob Penge af mange Maend, og dsmte alle dem som drcebte vare, for ugilde, der
laae paa deres Gjerninger. Siden foer Erling tilbage til Bergen.
Danakongen Valdemar samlede den Vaar en stor Håer i Danmark og forte den
Nord til Viken. Saasnart han kom i Norges Kongens Vcelde, havde Bonderne forsam
let sig med en stor Maengde Folk. Kongen foer fredsommeligen og spagfaerdigen frem,
men hvor de kom til Fastlandet, ffjod Folk paa dem, omendstjondt der ikke var mere end
to eller tre samlede, hvoraf Danerne fuldtvel merkede Landfolkets onde Villie mod sig.
Da de nu kom til Tunsberg, stcevnede Kong Valdemar til Hauga«TH ing; men Ingen fra
Herrederne modte. Da talede Valdemar saalunde til sin Hcer: er let at see, at alt
Landsfolket stander os imod, og nu have vi tvcnde Kaar for Haanden: det ene er at fare
med Hsrskjold over Landet og spare hverken Folk eller F<e, det andet er at fare tilbage med
uforrettet Sag, og det er nu meer efter mit Sind, heller med Haeren at fare osterleden til
hedenske Lande, hvoraf der ligger nok for os, end at drcebe christne Folk, endjkjondt de vel
havde det forstyldt." Alle de Andre havde storre Lyst til Feide; men dog raadede Kon»
gen, og de fore tilbage til Danmark med uforrettet Sag. Alligevel blev der rovet vide om»
kring paa Udoerne og overalt hvor Kongen selv ei var i Nærheden. Siden fore de sor
til Danmark, uden at noget videre tildrog sig.
Saasnart Erling spurgte, at der var kommen en Danahcer til Viken, udbod han en
Hcer af Almuen i hele Landet, baade af Folk og Skibe, saa der var et stort Sammenlob
af Krigsfolk, og med denne Krigsmagt seilede han oster langs med Landet. Men da han
kom til Lidandesnaes, spurgte han at Danahceren var faren tilbage sorefter til Danmark, og
havde plyndret vide omkring i Viken. Da gav Erling alt Ledingssolket Hjemlov ; men
han selv og nogle Lendermcend med ham seilede med mange Skibe sorpaa efter Danerne
til Jylland. Da de kom til et Sted som hedte D y r s a a, laae de Daner, som vare komne
Cap. 26 Btanaalr. Fra denne Gaard var den bekjendte Standala-3Et, til hvilken Peter
af Husastad hsrte, som blev Erkebiskop 1224. Da Baard Brynjulfsson var en Thronder, saa
kan fslgelig den Gaard hvortil han skrives, ei verre Standal i Isrgenfjord Sogn paa Esndmsr,
som man har antaget; men den maa verre beliggende i Thrsndelagen, og kan da neppe vcere nogen
anden end den i Strinden, Miil ssndenfor Throndhjem, liggende Gaard Stendal, som i et
Diplom fra 1483 skrives 8t:ou<i»1", en betydelig og meget god Gaard, hvorom see Kraft Norg.
Bessr. V. 620. Noget andet Sted af dette eller lignende Navn ssgerman nu forgjceves inden for Agdencrs.
Cap. 27. Ilanxa-Hius ved Tonsberg, see 1 B. S. 90.
Cap. 28. o>i’33 (hos Saxe vjursa iluvlu»). Det er den gjennem Landskabet Dyrss i Ran-
ders Amt i Nsrre-Iylland lsbende Aa, der fordum stal have vceret langt storre end nu, og seil-
bar. Den ommeldte Kjobstad er altsaa nuvcerende Grenka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
