Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
4
»
Naar vi saaledes paa den amerikanske Strand, som ingen Minder har at fremvise om
Stammebeboernes Fordums Gjerninger, finde nordiste Billeder, Middelalderens Tal, enkelte
Runebogstaver, tilligemed et karakteristisk Bogstav i det islandste Alphabet, ja endog den nor
diste Mands Navn, som Historien fremstiller som Landnamsmanden selv, da have vi vel Aar
sag til at indflette denne Steen blandt vore historiske Minder, og stette dens Runer i Forbin
delse med vor Fortids Historie. En saadan Steen er den saakaldte Digthon Writing Rock’),
som findes paa det omtalte Sted. Da den er af en Bjergart, forskjellig fra den der findes
i Nerheden, maa den vistnok vere en Rullesteen, som under Bjergnaturens store Omveltnin
ger er henflyttet til sit nerverende Stade; men den berer umiskjendelige Vidnesbyrd om, at
den har, fra hiin Tid indtil vore Dage, veret urokket paa den Plads, hvor den af nordiste
Hamder modtog sine ufuldkomne, men heist merkelige Prydelser. Den bestaar af en blaagraa
fim Graavakke, og det er baade denne Steens seregne Materie, saavelsom dens passende
Form, der gjorde den til en Tavle for vore Fedres Gravstikke, og der er ingen Steen i Nær
heden, som var saa stikket til at modtage den nordiste Skrift.
Stenens Forside er 11 V2 engelske Fod lang, dens Heide er omtrent 5V2 Fod og dens
sverste Flade danner en Skraaplan af 60" med Vandlmien. Den hele Steen er fuld af
ufuldkomne Figurer, Bogstaver og Streger, som tildeels have Lighed med Runer, og som uden
bestemt Orden ere indgravne i den; men de bere tydelige Spor as de lernredstaber, hvormed
Mennestehaand med Meie har udpikket de underlige Figurer i Stenen. I Tidens Lsb, gjen
nem en Rekke af ni Aarhundreder, har imidlertid vistnok Udseendet af dens Indgravninger
noget forandret sig, og de indgravne Trek ere blevne noget forvanstede; men lykkeligviis er
den mest karakteristiske Deel endnu leselig. Stenen er fra 1680 indtil vore Dage bleven un
derssgt af flere Lerde. Nogle af dens ferste Vestrivelser ere maastee stete med mindre Flid;
men, da de ligge en mindre Forvanstningsperiode uermere, indeholde de enkelte Gjenstande, hvis
Spor er udslettet af den gnavende Tid"). Men lykkeligviis er dette Minde i den senere Tid
falden i flittige og indsigtsfulde Hamder, som have underssgt den med stor Omhyggelighed,
og med varm Interesse for Sagen selv.
De Gjenstande, som paa denne Steen have tiltrukket sig vor Opmerksomhed ere selgende.
Omtrent midt paa Stenen findes temmelig tydeligen paa fast alle Astegninger, gjennem meer
end 150 Aars Lob, Tallene 6XXXI ) Nu finde vi i Karlsefnes Saga, at 160 Mand med
Karlsefne foretoge dette Tog, og at 9 blandt disse stilte sig fra deres Reisefeller, for at fo
retage en anden Opdagelses-Reise. Naar vi saaledes antage et Hundrede (6) efter vore
Fedres Vane for et stort Hundrede, eller 120, saa finde vi netop det. Tal, som udgjorde
Karlsefnes Skibsmandstab"). Christendommen var paa den Tid indfert paa Grenland"),
og Karlsefne og hans Mandskab kunde saaledes benytte de romerske Tal, som med Christen
dommen indfsrtes. Tet ved disse Tal findes temmelig tydelig paa flere Aftegninger det sam
mentrukne Ord Nam, der, som bekjendt, betyder, at Landet af Opdagerne blev taget i Vesid-
1) Den har sit Navn af de derpaa skrevne Billeder og Bogstaver, og kaldes saaledes. fordi dens Hierogly-
pher i en Afstand bedst sees fra den lige overfor liggende Strand, som kaldes Dighton.
2) Saaledes findes paa den Tegning, som blev gjort af nogle Lcerde 1790, en Fugl, der ligner en Hane,
lom ikke meer findes paa dei, sidste af det amerikanste lcrrde Selstad 1830 tagne Tegning.
3) Det forreste Bogstav maa vel paa Stenen og Tegningen antages for et l°, men man har sundet, at
dette Tegn i Middelalderen svarer til Romernes O eller Hundredetallet. Denne Skrivemaade brugtes
endnu til det 16de Aarhundrede, samt bruges endnu (med übetydelig Tilscetning) paa Island.
4) I vort oversatte Sagn findes vel kun 60 Mand og 5 Qvindfolk; men vor Saga anforer kun eet Skibs-
mandssab, nemlig Karlsefnes eget, da der cgentligen var 3, som gjorde Toget. I Alt hvad der angaar
Karlsefnes Historie maa desuden Karlsefnes Saga ansees for trovcrrdigst.
5) Karlsefnes Ophold i Viinland var 1008.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
