Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
med at læse; men jeg kan hverken gjøre det ene
eller det andet. Jeg sidder stadig alene i Kabinettet,
piner og ærgrer mig og lytter. Uret slaar tre, fire,
men hun kommer stadig ikke.
Hen ad Morgenstunden falder jeg endelig lidt
i Søvn, men da jeg vaagner, er hun der endnu
ikke. Alt i Huset gaar endnu sin vante Gang; men
ingen véd, hvad han skal tænke om det, der
foregaar, og jeg møder overalt kun spørgende Blikke,
der ligesom foreholde mig, at det er mig, det hele
kommer fra. Og imens vedbliver den samme Kamp
i mit Indre imellem Vreden over, at hun piner
mig, og Bekymringen for, at der skal være hændet
hende noget.
Hen ad Klokken elleve kommer hendes Søster
fra hende i Egenskab af. Parlamentær. Og nu
begynder den gamle Historie: „Hun er i en
gyselig Tilstand." — „Hvad skal nu det sige? Der er
jo ingen Ting hændt." Jeg paastaar, at hun slet
ikke er til at omgaas, og at jeg ikke véd mig
skyldig i noget som helst. „Ja, det kan jo dog ikke
blive ved at gaa paa den Maade!" siger Søsteren.
— „Det bliver hendes Sag og ikke min," svarer
jeg, „jeg indlader mig ikke paa at gjøre det første
Skridt. Skal vi skilles, saa lad os skilles."
Svigerinden tager bort med uforrettet Sag.
Jeg paastod vei rask nok, at jeg aldrig vilde
gjøre det første Skridt, men da Svigerinden var
borte, og jeg inde i Dagligstuen flk Øje paa de
stakkels Børn, som forskrækkede og rent fortabte
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
