- Project Runeberg -  Kristiania bymål : vulgærsproget med henblik på den utvungne dagligtale /
45

(1907) [MARC] Author: Amund B. Larsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45

i de senere dele av det 19de årh.) er skriftsprogets form1),
og möro fordi det efter sin oprindelse slet ikke hører til
disse ord; det er oprindelig et sammensat ord med to
lange stavelser (*måö-ro) som tilfældigvis har utseende
som de her omtalte ord. Det synes rigtignok at hænde
sig, at man bruker likevægtsform av enkelte andre ord,
f. eks. höso hose, smöto smule, türu tvare, men jeg har
ialfald fåt det indtryk, at dette i nutiden pleier at være
tilgjort, være herming efter bondemålene i omegnen. De
fleste likevægtige svake hunkjønsord ender på -d likesom
de med overvægt, f. eks. gäta, häka, snärd, sväfø, tvärd,
Ifærd tjære, vékd uke, svepa, smid, vid vidje, soljv selje,
mysd, ftüd, stüd. Ved flere av disse kan man av den
lste vokals beskaffenhet slutte, at de neppe har fåt sin
form ved bare i sen tid at ombytte en -w i endelsen
med -d. Dette gjelder navnlig v&kd og svepv mot oldn.
viku og svipu; i likevægtsord med oldn. i i lste stavelse
og u i 2den pleier nemlig i at holde sig. Når disse ord
derimot har ey skulde det heller tyde på at formen er
utgåt fra nom. vika, svipa. Dersom formene skulde
være utviklet på stedet på denne måte, måtte de være
en levning av Oslo bymål2) i en form fra slutningen
av Middelalderen, nedarvet i strid med landsbygdenes
mål temmelig vidt omkring — på samme måte som jeg
er tilbøielig til at tro (se side 20 f ), at hatm, fq\k er
gammelt bymål mot landsbygdenes hätm, fætk. Af
KVlg har i, ikke e, i smid, vid har intet med dette at
gjøre, det er ikke noget ældre u men derimot j i de
oldnorske former (nom. smidja, vidja) som er skyld deri.

Allerede Schøning (I, s. 15) skriver Furru.
*) At disse former også har stor utbredelse i nabobygderne, kan

naturligvis være foranlediget fra byen og således uten betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristbymal/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free