Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Skyldnere - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
«Hjælp mig op i gamleburet, gutter,» sa han. «Jeg
vil ligge der —»
I hast fik moren og sønnerne sengen gjort rede i
gamleloftet og Erlend avklædt. Kristin forbandt hans
såar. Blodet pulset støtvis fra spydstikket i lysken, og
han hadde faat et pileskudd lavt i venstre side av bry
stet, men det blødde ikke meget.
Erlend drog sin haand over hustruens hode:
«Mig kan du nok ikke grøde, Kristin min —»
Hun saa op, fortvilet — der løp en dyp gysen gjen
nem hele kroppen hendes. Hun husket, det hadde Si
mon ogsaa sagt — og det syntes hende som det værste
varsel, at nu talte Erlend de samme ordene.
Han laa i sengen, støttet høit op med hodedyner og
puter og med det venstre benet opbøiet for at stanse
blodflommen fra lyskesaaret. Kristin sat over ham, da
tok han hendes haand:
«Mindes du den første natten vi sov sammen i denne
sengen her, min søte —? Jeg visste ikke, at da bar
du alt en lønlig sorg som jeg hadde voldt dig. Det
var ikke den første sorgen heller som du maatte bære
for min skyld, Kristin —»
Hun tok hans haand i begge sine. Huden var spræk
ket, og der var indgrodd svart rundt de smale, riflede
negler og i folderne om hvert ledd paa de lange fingre.
Kristin løftet den til sit bryst og til sin mund; hendes
taarer strømmet utover den.
«Saa hete læberne dine er,» sa Erlend sagte. «Jeg
ventet og jeg ventet paa dig, —. Jeg længtet slik —.
Sidst tænkte jeg, jeg skulde bøie mig, jeg, komme hit
ned til dig, men saa hørte jeg —. Jeg tænkte, da jeg
spurte at han var død, nu var det vel forsent, jeg kom
til dig —»
Kristin svarte hulkende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
