Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Feiste Tidsrum.
hierarchifke Theori strar fandt en almindelig Modstand, og det ikke
blot hos alle verdslige Magchavere, men ogsaa hos en Mengde af
Kirkens baade hsiere og lavere Embedsmend, — en Modstand, som
gjorde, at den kun langsomt og deelvlis blev sat i Udsvelse. I sin
Heelhed blev den som bekjendt, aldrig gjennemfort, maastee fordi den
i sig selv var en praktisk Umulighed. — Til dette Savn af en inden
den romerske Kirkes Omraade almindelig Theori for Kirkestyrelsen kom
ogsaa, at ikke engang en fuldstcendig, systematisk ordnet Samling af
den romerske Kirkes eldre og yngre Love endnu fandtes, til hvilken de
enkelte Statskirker kunde stotte sig med Hensyn til sin Ordning som
til en ufeilbar og ufravigelig Rettesnor. En saadan Samling kom
forst i Stand netop ved Udgangen af dette Tidsrum, da den italienske
Munk Gratian (1151) fuldbragte sin Samling af Decretaler (deci-e
tun, krslinni), der kom til at danne Grundlaget for den senere af Pa
ven stadfestede og af den romerske Kirke anerkjendte kirkelige Retssam
ling (eorpuZ jun’B cimdnici). Den norske Kirke savnede altsaa endnu
de vesentligste ydre Betingelser for klart at kunne opfatte baade sin
egen statsretlige Stilling som et Lem af den alminde
lige romerske Kirke, og dennes statsretlige Stilling
overhovedet stemmende med Pavedommets Idee; — men
begge Dele vare uomgjengelig fornodne for at den norske Kirkestyrelse
kunde blive skarpt formet efter almindelig-kirkelige Grundscrtninger.
Hertil kom, at Nordmcendene i Hedendommens Tid ikke ansaa
Asatroens Prester for en egen Stand i Statssamfundet. Som en
saadan vilde de ogsaa nodigen betragte den christelige Kirkes Tjenere.
Men at man betragtede dem som en egen Stand var dog i Grundcn
nodvendigt, hvis man skulde indromme Kirken en fuldkommen selvsten
dig Styrelse, hvilende paa almindelig-kirkelige, uden for Folkets
ejendommelige Statsret liggende, Grundscetninger. Kongedsmmet
var efter Norges gjeldende Statsret den hele Landsstyrelses Middcl
punkt, i hvilket Folkets Selvstyrelse fandt en sammenknyttende og le
dende Kraft. Kongedsmmet i Norge havde ogsaa ved Christendom
mens Indferelse der svet en gjennemgribende Virksomhed, hvilken
baade i Folkets og dets egen Mening nsdvendig maatte stadfeste dets
Overhsihed ligesaavel med Hensyn til Kirkens som til
Statens Styrelse. Men en saadan Overhoihed maatte det for
Kirkens Vedkommende give Slip paa og overlade den til en udenfor
Norge staaende Magt, hvis Kirkestyrelsen efter Tidens Vegreb skulde
vere fuldkommen selvstendig og indpasset i den almindelige Kirkes
Idee, som den udtalte sig i Pavedommet. Saaledes laa der ogsaa
i baade det norske Folks og det norske Kongedommcs Anskuelse af
Fedrenelandets Statsret en megtig Hindring for at indromme den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
