Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Overeenskomst mellem Kirken og Kongedømmet.
byrd til Landets store Ulykke. Paa den anden Side udvidedes
Kongearvefolgen derved, at den ikke utelukkende og udtrpkkclig
heftedes ved Kongessnner af Harald Haarfagers mandlige
Linie, men udstraktes til den ncermeste Mand i Arv’), fol-^.
gelig ogsaa til Mcend, som havde sin Arveret gjennem Kvin
der. Men i begge Tilfcelde skulde Arvingens Net ikke som for
hen afgjsres ved en Dom af Venderne til Thinge; den blev derimod
ligesaavel som den. Arveberettigedes moralske Verdighed
til Kongedsmmet gjort afhcengig af en Dom, der skulde ud
tales af Mcrnd, tilncevnte af Biskopperne, en Dom som des
uden fordrede Erkebiskoppens og Viskoppernes Tiltre
delse eller Samtykke for at vcere fuldgyldig. Man kunde ikke
vel under de tilstedeværende Forhold, naar Kongedsmmets Ar
velighed ssulde opretholdes og et Skin af Stemme ved Kon
gens Antagelse levnes Folket, paa nogen klogtigere Maade sikkre
Kirken Kongedsmmets fuldstcendige Underkastelse og Afhcengighed.
Man kan undres over, at Erling Skakke med sin Klogstab og
sErgjerrighed var istand til at indgaa paa Bestemmelser, der i saa hei
Grad nedverdigede Kongedsmmet og undertrykte dets Selvstcendighed
som Statsmagt. Men man maa herved betcenke, hvad allerede er
antydet, at Bestemmelsene ogsaa indeholde meget, der aabenbare
maatte agtes at vcere til Gunst for Magnus’s Kongedsmme og
tjene til dettes Befcestelse. Ifslge den nyopstillede Statsret var
Magnus, som den af Kirken samtykkede, Norges ene lovlige
Konge; egtefsdte norske Kongessnner af Harald Haarfagers Mands
linie fandtes ikke mere, hvilke Kirken ifslge dens udtalte Grundscetning
om den egtefsdte Kongessns Fortrin kunde have foretrukket
for ham, og de uegtefsdte kunde, netop paa Grund af deres uegte
Fsdsel, ikke komme i Betragtning, naar Kirkens Dom havde udtalt
sig til den egtefsdte (egtefsdt Ssn af egtefsdt Kongedatter), om
end ikke kongebaarne, Magnus’s Fordeel. Som Herrens Sal
vede og den hellige Olafs Vassal stod han desuden omgiven af
et Helligdommens Vern, hvilket Ingen kunde angribe uden derved
tillige at optrcede som Kirkens og St.Olafs aabenbare Fiende,
der ved et saadant Skridt selv udelukkede sig af Kirkens Samfund,
kom i Kirkens Van. Lcegger man nu hertil, at Erling engang havde
sat sin Ssns O ph o i el se som sin Livsopgave, gjort den til Maalet
for al sin Virksomhed, og at den sErgjerrighed, som var Drivhjulet i
alle disse Forhandlinger fra Erlings Side, var reen personlig, — saa
l) Thi at her ei kan ogsaa tcrnkes paa Kv in de forbyde baade Ordene i Lov-
stedet og i det Hele den i Norge almindelige og endnu lcenge efter herskende
Anskuelse, at Kongedømmet ei kunde bestyres ved nogen Kvinde.
Keyser. Den neiste Kirkes Historie, l. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
