- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Første Bind /
411

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

411
Prcrdikebrodre og Minoriter i Norge.
Udsvelsen af deres Kald. Den sandsynlige Grund var, at Chors
brsdrene i Almindelighed vare Sogneprester og havde Sognekirker i
Byerne som Prcebender; med dem kom saaledes Prcedikebrsdrene let
test og snarest i uvenstabeligt Sammenstsd. Pave Innocentius IV
tog ved en Skrivelse, af 17de September 1245 til Prcelaterne i alle
de tre nordiffe Riger Ordenen i Forsvar mod de Verdsliggeistliges
Undertrykkelser ’). Ikke destomindre yppedes ved den Tid en forarge
lig Strid mellem Prcedikebrsdrene i Vergen og Chorsbrsdrene sam
mesteds, hvilke sidste paa den meest ncergaaende og upassende Maade
ssgte at foruleilige hine. Prcedikebrsdrene tyede til Kardinal Vilhelm,
som just paa den Tid var i Bergen, og fik ham til at tåge sig af
deres Sag baade hos Bistoppen og Kongen. Tyende Breve af Kardinalen
i denne Anledning af 13de og 15de Aug. 1247 ere endnu levnede-).
Men om end Striden for denne Gang og paa dette Sted ved Kardi
nalens Mellemkomst nogenlunde bilagdes, saa var dog dermed ei i Al
mindelighed Tvistens ovenfor paapegede Hovedgrund bortrpddet, og
Chorsbrsdrenes samt den svrige Seculargeistligheds Misnsie med
Prcedikebrodrene gav sig senere ved mcer end een Leilighed Luft i An
greb paa dem, hvilke de fra sin Side igjen ikke lode upaaankede
Mino riternes Orden stal vcere kommen til Norge ved 1230
og inden Midten af Aarhundredet have havt tre Klostere, nemlig i
Konghella, Tunsberg og Vergen. De bencevntes i Norge almindelig
Varfodbrsdre (berlwtwbrtVgr), da de efter Ordensregelen stulde
gaa uden Fodbcdcekning kun med en Trcesaale under Foden. Denne
Orden havde den samme Prcrdikeret og Ret at hore Skriftemaal som
Prcedikebrodrene; de kom derfor ogsaa med Tiden her i Norge, som
andensteds, i et spendt Forhold til Sceculargeistligheden. Man hender
imidlertid mindre til disse Stridigheder, end til dem, som angik Prce
dikebrodrene 4).
Af hvad allerede er fortalt om den norske Kirkes Stilling under
Erkebiskop Sigurds Styrelse, vil sees, at Forbindelsen mellem den og
det pavelige Seede paa den Tid var meget levende, og man har An
ledning til at tro, at fast intet Aar forlob, uden at Sendebud og
Skrivelser fore mellem Nidaros og Rom. Vi have omtalt de Un
derhandlinger af en mere statsretlig Natur, som dreves med den ro
merske Kurie; det staar tilbage at betragte de Anliggender af reen kir
kelig Vestassenhed, som under Sigurds Metropolitanstyrelse afhandle
des og afgjordes mellem ham og Paven.
Et Brev af Pave Gregorius IX, givet 11te Mai 1237, viser, at
Erkebiskop Sigurd har forespurgt sig hos ham, hvorvidt det i visse af
’) Norsk Dipl. I. 23. «) Norsk Dipl. 11. 8, 9. 2) z^nges Klosth. 99—
405, 516—524. «) Langes Klosth. 91—99, 530—537, 691—694, 735.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/1/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free