Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Hevbingemede og Provinsialconcilium i Vergen.
var den utvivlsomt fremsat mere til Skroemsel, og for i andre Stykker
maastee, ved Eftergivelse af den, at udvirke bedre Vilkaar, — end
fordi Erkebiskoppen har ventet, at kunne gjsre et saadant Privilegium
gjcrldende. Derom vidner en vis Usikkerhed i selve Erkebiskoppens Ud
trpk ved denne Artikels Fremstilling ’).
Om ovenncevnte foster erklcerede Erkebisioppen, at det var hans
Agt paa forestaaende almindelige Concilium at indhente Pavens ncer
mere Bestemmelse. Dog for at ikke deraf en farlig Tvist stulde reise
sig mellem Kongedsmmet og Kirken, udviklede han dem fsrst for Kong
Magnus, med Von om, at denne vilde indgaa paa en forelobig Ord
ning af Sagen. Kongen erklcerede vel, at han havde tilstrekkelige
Grunde at anfore imod hine Paastande af Erkebistoppen, og navnligen
mod Kongevalget og Kronens Offring. Det kunde — erklcrrede han
— om dette Privilegium neppe bevises, at Nidaros’s Kirke nogensinde
havde varet i virkelig upaatalt Besiddelse deraf. Det kunde derfor
synes en ny Fordring, at dette nu forlangtes af ham, iscer da der
håndledes om intet mindre end en Underkastelse af Kongedommet,
hvilket han ved Arveret efter sin Fader og sine Forfcrdre havde mod
taget frit, saaledes som han ogsaa havde i Sinde ved Guds Naade
at overgive det frit til sine Arvinger og Efterfolgere. Desuagtet
fandtes Kongen villig til at indgaa paa Underhandlinger med Erkcbi
siovven om en nsiere Bestemmelse og Udvidelse af den
norske Kirkes Nettigheder; og i denne Anledning fastsattes et
Provinsialconcilium forenet med et Hsvdingemode eller Parliament i
Bergen, til Sommeren 1273.
Forsamlingen holdtes paa det bestemte Sted i Lobet af Juni og
Juli Maaneder, tildeels altsaa samtidigt med Gulathing (17de Juni).
Den var talrig bessgt baade af verdslige og geistlige Hovdinger, og
blev forherliget derved, at Magnus under dens Samvare den 2den
Juli lod sin «loste femaarige Ssn Erik give Kongenavn, og sin yngre
toaarige Sen Haakon Hertugsnavn, idet han paa denne Maade
vilde sikkre dem Arvefslgen for alle indtrcessende Tilfcelde
Af de kirkelige Anliggender kom fsrst Sagen mellem Bisiop Arne
af Skaalholt og de islandske Kirkeejere under Erkebistoppens Dom.
Kongen havde forst ssgt at faa denne Sag indbragt for Paven, men
herfor havde Arne undstaaet sig. Kongen befalede da tyende af Nor
ges mest anseede Lendermcend, Thorer Haakonsssn, der var vel kyn
dig i Kirkeloven, og Audun Hugleiksssn, der ansaas for den viseste
Mand i den verdslige Landslov, at vcere tilstede ved Rettergangen
for at paasee, at Lcegfolkct ei blev forurettet. Sagen drejede sig
ncermest om to af Islands betydeligste Kirker, Odde Kirke og Vats-
’) N. g. L. 11. 457. 2) snrnm. 8. X. 162, 163; N. g. L. 11. 430 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
