Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 Tredie Tidsrum.
fjordens Kirke, der begge fordredes som Arvegods og Ejendom af
tyende af Islands rigeste og mcegtigste Hovdinger. Men uagtet det
viste sig, at Kongen heldede til disses Side, saa ssgte dog Biskop Arne
Kirkens Sag med saadan Kraft og Kyndighed, at Erkebisioppens Dom,
der afsagdes den 24de Juli, faldt ganjke til Fordel for Biskoppen. De
verdslige Kirkeejere adlode Dommen og opgave for Dieblikket sit
Krav’).
Kort efter kom ogsaa Foreningen mellem Kongedsmmet
og Kirken istand — som det heder — efter mange Forhandlinger
fra begge Sider. Dens Indhold var selgende:
1) Erkebiskopven afstod i Nidar’os’s Kirkes Navn for bestandig
al Net med Hensyn til Kongedsmmets Underkastelse og Kronens Of
fring samt ligesaa til Kongens Udvcelgelse, saalcenge som nogen efter
Loven arveberettiget var tilstede; hvorimod der, i Tilfcelde at ingen
saadan fandtes, forbeholdtes Erkebiffoppen og Visiopperne, blandt de
svrige Vcelgere, den fsrste og bedste Stemme.
2) Kongen afstod for sig og Efterfslgere al Ret til at afgjsre
Sager Kirken vedkommende, og forbod sine Ombudsmamd og Lag
mcend at dsmme i saadanne eller paa nogen Maade indblande sig i
dem, hvorimod alle disse Sager skulde frit afgjeres ved geistlige Dom
mere. Dette gjaldt om alle Sager, der angik Geistlige, hvad enten
det var Trcetter mellem dem indbprdes, eller de sagssgtes af Lceg
folk, Sager der angik Egteskab, Fsdselsret, Patronatsret,
Tiende r, Lsfter, Testamenter, iscer til geistlige Stiftelser, Be
skyttelse af Pilegrime, Kirkers Ejendom, Vansverk^),
Meened, Aager, Simoni, Kjcetteri, alskens Utugt, og alle
andre Sager, der ifslge den almindelige (canonisie) Ret henherte un
der Kirkens Dom.
3) Erkebistoppen og Biffopperne siulde have Net til at bestikke
Prester til de af Kongerne grundede og doterede Kapeller ligesom til
alle andre Kirker og Kapeller, hver i sit Bifkopsdsmme, uden at ind
hente Kongens eller andre Lcegmcends Samtykke, eller selge deres For
slag (Proesentation).
4) I Biskoppers og Abbeders Udvcelgelse skulde Kongedsmmet ikke
indblande sig, men Valget fkee frit af dem, hvem det efter Kirkens
Lov tilkom.
5) Kongen siulde ikke forandre Landets vedtagne og skrevne Love
og deri fastsatte Pengebeder til Kirkens eller Geistlighedens Skade.
6) Erkebistopperne siulde som hidtil have Ret til at kjsbe Falke.
’) Vp. Årnes S. c. 11. ") I den latinske Original: «nci-lle^ium, hvilket
Ord i den gamle norske Oversettelse gjengives ved: l)2nnBve,ll.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
