Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Tredie Tidsrum.
der var udviist mod Kirkens Formcend. Sygdomme baade blandt
Mennester og Kvceg udbrsd saavel i Norge som paa Island; hermed
forenede sig Uaar og Hungersnsd; og disse Plager vårede, som det
lader, i flere Aar. Den unge Dronning Margreta dsde den 9de Juni
(el. 9de April) 1283, og flere af Norges mest anseede Hsvdinger af
lede ligeledes ved disse Tider. Kong Erik selv havde ncrr sat Livet
til, da hans Hest lob ud med ham og kastede ham af; hans Fsdder
bleve hcrngende i Stigbsilerne og Hovedet sicebtes over Steen og Grus.
Hans Folge fandt ham ncesten dsd. Han kom sig vel igjen ved om
hyggelig Pleie, men fslte dog stedse noget Meen af de Stod han
havde faaet. Ikke lceuge efter hendte det sig, at en Herbergesvend (Kam
mersvend) uforvarende lsb md paa Kongen med saadan Heftighed, at
denne brsd sit ene Veen. Ogsaa denne Skade lcrgeoes, men Uagtsomhed
ved Forbindingen voldte, at det brudte Veen for bestandig blev sijevt
og kortere end det andet. Den der havde voldet Ulykken flygtede strar
i sin Rcrdsel md i en Kirke, men Kongen tilgav ham hans Forseelse.
Saadanne Uheld vare i hine Tider betydningsfulde i den store Moeng
des Dine, og de kunne vist nok ogsaa have vakt hos den unge Konge
selv alvorlig Eftertanke med Hensyn til de Bestemmelser i Kirkens
Sager, som hans Raadgivere hidtil i hans Navn og paa hans konge
lige Ansvar havde fattet.
At den norske Geistlighed, iscer Bisiopperne og Prcelaterne, fslte
sig utilfreds med den Vending, Striden mellem Stat og Kirke havde
taget, er let fatteligt; men Kongedommets Overmagt var for Vie
blikket saa stor, at Geistligheden maatte i Landet selv ty til dets Naade,
istedet for at pukke paa sin egen Ret. Dens Forhaabninger maatte,
under de forhaandenvcerendeOmstcendigheder, ganske naturlig vende sig
mod Rom og den pavelige Kurie, som det eneste Sted hvorfra den
kunde vente sig kraftig Hjalp. Paa den romerske Stol fad imidlertid
ingen Gregorius VII etter Innocentius 111. Med Gregorius X syntes
for en Stund den gamle romerske biskoppelige Aand at vare indflum
ret, og overhovedet vare Tegn allerede forhaanden, som klart antydede,
at Pavedsmmet havde naaet sit Hsidepunkt, og at dets Dalen fore
stod. Efter Gregorius X’s Dsd den 10de Januar 1276 fandt
hastige Paveverlinger Sted, idet sire Paver, Innocentius V, Adri
anus VI, Johannes XXI og Nikolaus 111, i noget mere end eet
Aar fulgte hinanden. Den sidste af disse, Nikolaus 111, valgt den
25de November 1277, efter at Pavestolen havde ftaaet ledig i meer
end ser Maaneder, regjerede rigtignok lidt langer end sine ncermeste
Forgjcmgere, nemlig til 22de August 1280; men han var under sit
Pavedsmme mere ivrig for at ftemhjcelpe sine Slegtninge end for at
paasee Kirkens Tarv. Efter ham valgtes den 22de Februar 1281
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
