Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første afsnit. Leo Tolstoi og hans livsverk - 1. En levnets-skisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
51
1881, fik det indfald for en gangs skyld at gjøre en und
tagelse. Han havde netop en stor ny fortælling, Opsta nd
el se“ under arbeide, og han maatte nu foreløbig slaa sig
til ro hjemme paa Jásnaja Poljána for at fuldføre dette
store verk, som ogsaa med en vældig kraftanstrengelse
blev fuldført og udgivet i 1899, og som oplevede et større
salg end noget af hans tidligere verker. Den russiske ud
gave indbragte over 44000 kroner, den engelske oversæt
telse nærmere 49000, og paa fire dampskibe foregik den
store folkevandring af Dukoborer, hvoraf ikke mindre
end alt i alt 7 363 blev bosat i Canada. Tolstois æld
ste søn, Sergius, fulgte, saavidt jeg ved, med det andet
skib, efterat han i Kaukasus havde hjulpet til med for
beredelser.
Saaledes tror jeg det gik til, at Tolstois samfølelse med
Dukoborerne baade fremkaldte hans beslutning om at
bryde op fra sit hjem og dernæst bevirkede, at reisen fra
hjemmet blev forpurret i flere aar. Han maatte hjælpe
de forfulgte. Det fik foreløbig gaa, som det kunde med
ham selv.
Derpaa fulgte, tror jeg, en tid af ydmygelse og skuf
felse for Tolstoi. Dukoborerne var, med alle sine gode
sider, ikke de enestaaende mennesker, som han havde
troet. Aylmer Maude beretter, at Tolstoi gjennem flere
aar ikke vidste, at Dukoborerne havde undergaaet en sterk
forvandling i løbet af de senere slegtled. Denne sekt af
aandens stridsmænd“, som i visse stykker muligens stam
mer fra middelalderens spiritualer“, det tredje rige“s
aands-mennesker, var paa russisk grund fremstaaet eller
blevet historisk bekjendt under Peter den store og var der
efter mere eller mindre heftig forfulgt gjennem aarhundre
der. I 1844 var de blevet forvist til Kaukasus, hvor de ved
aar 1897 boede i et antal af omtrent 20000, som fredelige
og arbeidsomme bønder. Tidligere havde de, lig andre
protestantiske bonde-sekter, levet forholdsvis strengt efter
fattigdommens og fredens evangelium, negtet at gjøre krigs
tjeneste og aflægge ed, efter skriftens udtrykkelige bud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
