Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men dette maatte opgives, da det viste sig, at netop
hendes Nærværelse mest ophidsede den syges Sind. Min
Moder taalte heller ikke at se Fader, og mig turde de
slet ikke vise hende.
Gamle «Anne Kvæn» havde været min Moders eneste
fortrolige i dette Liv. Hun var yderlig overtroisk og
underlig af sig. For hendes Indbildningskraft holdt
Nissen og Draugen ligesaa vist til nede paa Sjøboden og i
Baadhuset, som min Fader residerede i
Hovedbygningen, og under Fjeldet paa Østsiden af Havnen drev de
«underjordiske» lige saa vist usynligt deres Fiskebedrift
og Jægtebrug paa Bergen, som Fader havde et synligt
inde i Bunden af den.
Hun bar visselig opfyldt min stakkels Moders Hoved
med sin mystiske Overtro i ikke mindre Grad, end hun
fyldte mit. Der var alskens Mærker og Tegn at tage
fra Morgen til Aften, og bun havde altid en urolig
Mine, som om hun gik og holdt Vagt. Naar der kom
en Baad, skulde man vende sig mod Sjøen og spytte
og mumle nogle Ord imod Sjøvætterne. Hun saa hver
Mands Vardøger eller Fylgje. For dets Skyld maatte
Døren ikke lukkes for hastigt efter den, som gik ud, og
hun kunde altid høre det varsle forud, naar Fader kom
hjem fra Reise.
Da «Anne Kvæn» ikke længer fik Tilladelse til at
komme ind paa Blaasalen til Moder, gjorde hun i
Stilhed en hel Mængde Kunster udenfor Døren. Jeg
erindrer saaledes, at jeg engang stod i Trappen og saa
hende bøie og neie sig og derimellem male med Spyt
paa Døren og mumle, indtil jeg angest sprang min Vei.
I hendes Besværgelsesformler forekom ofte Navnet
«Jumala», Navnet paa Bjarmernes gamle Gud, som der
langt nord nok er mindre udryddet, end man tror, og
som den Dag i Dag ogsaa, kan hænde, indover
Fjeldvidden i Finmarken endnu har en eller anden
Offersten. Imod «Finne-Gan» havde hun ogsaa sine
Præservativer. Hun sammensmeltede øiensynligt Kvæn- og
Kristenguden i sine mystiske Besværgelser for at
overvinde Lappetrolddommen.
Under disse Indtryk paa Sindet voksede jeg op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
