- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
95

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

S ammenf øininger, og sad alle som ved en stille
Overenskomst oppe ved Lys og vaagede.

Vindueslemmer, Døre og Glugger blev omhyggelig
tillukkede. Tagstenene ramlede larmende under
Vindstødene, saa at vi frygtede for, at de skulde bryde Aabning
i Taget, og Skorstenspiberne gav i Blæsten en uhyggelig,
dyb, brummende Lyd, der under de værste Tag i
Bygningen hørtes som en høi, fæl Kjæmpetone ud i Natten,
undertiden næsten som et vildt Nødraab.

Vi opholdt os alle i Stuen under en Taushed, som kun
af og til afbrødes af nogle Bemærkninger om Veiret,
eller naar én af Husfolkene kom ind fra en Rundtur
omkring i Huset for at se efter.

Min Fader sad i urolig Angst for Sjøboden og sin
Jægt, som laa nede i Bugten, og som om Eftermiddagen
under den svære Sjø, der trods Havnens gode
Beliggenhed gik derind, var bleven tredobbelt fortøiet.

Jeg saa ham mange Gange folde Hænderne, som om
han bad, og derpaa en Stund ligesom opmuntret gaa
frem og tilbage paa Gulvet, indtil Angsten igjen tog
ham og han satte sig og saa mørk og bleg hen for sig
som før.

Uveiret tog heller til end af.

Engang hørte vi et dumpt Bulder, som godt kunde
være ifra Sjøboden. Jeg saa Sveden perle paa min
Faders Pande og grebes af en dyb Smerte ved at se hans
Beklemthed uden at kunne lægge engang to Straa ikors
for at hjælpe.

Lidt efter gik han med et Lys ud i Kontoret og kom
tilbage med en gammel storstilet Salmebog, hvori han
slog op en Bøn, samt en Salme at synges i Havsnød.

Alle Folkene samledes, uden at være tilkaldt, i Stuen
til Husandagt.

Min Fader sad med Salmebogen i de svære, barkede
Hænder, som han havde foldet foran sig paa Bordet
mellem de to Lys.

Først læste han Bønnen og sang dernæst alle Versene
i Salmen ud, medens de af os, som kunde Melodien,
efterhaanden hjalp til i Omkvædene.

Det var i alle Dele, som naar der holdes Gebet i en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free