Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Brystet lige under Prækestolen og havde en ganske
liden Pige paa Fanget, der lo og pegte mod ham.
Da han kom hjem, fik han for første Gang i sit Liv
alvorlig Stryg. Han havde oprettet en Prækestol af Stene
og faat sine to Søskende til at sidde som Menighed,
medens han viede Lammet og Grisen og hærmede efter
Præsten.
Et varmt Ørefigen fra hans Faders vægtige Haand
stansede uventet Høitideligheden, og bagefter vankede
der alvorlig Prygl.
Om Sommeren kunde det oftere hænde, at Morten
alene fulgte med Store-Lars ud paa Fiskegrunden for at
trække Linerne eller fiske med Snøre.
Kjæmpen sad sædvanlig taus, medens Morten i sin
Faders for store Vadmelstrøie og den røde Toplue paa
Ho’det i Stilhed undrede sig over mangt og meget, og
talte Nordfarjægterne, der Sommer og Høst kom
dragende forbi med de store brede Seil og Fiskeladningen
stuvet til høit op paa Masten.
Han var alt tidlig, med Marina til Læremester,
begyndt at læse. De første Bogstaver, han lærte, var de
store, sprukne, af høit udskaaret Træ paa Væggeplanken
nærmest Loftet i den tilrøgede, trange Stue; — der sad
endnu nogle Levninger af slldt Gulmaling igjen paa
enkelte af dem. Enden af Planken var afbrudt, og
tilsammenlagt dannedes Ordet «Fremtid ..». Om den sagde
Marina ham, at den stod i Guds Haand.
Nu holdt han paa med «Forklaringen» og laa da ofte
og læste i sin Lekse i Bagskotten med Haandsnøret
fæstet til Kjeipen — noget han ikke fik lov til, naar
Faderen var med.
En Nat i Midsommeren sad de slig derude i deiligt
Veir.
I «Solsættingen», Kl. 12, laa Midnatssolen efter en
pragtfuld Nedgang som en mat, rød Kugle vest i
Havranden, medens de store Dønninger rullede violette, saa
langt ud som Øiet kunde se. Lidt efter «tændtes» Solen
igjen med en Glorie af lange stikkende Straaler fulgt
af en Morgenrøde, der reiste Skysøiler af Guld mellem
Himmel og Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
