Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mene i Vigen for at skjære Tang. Hjemme i Huset var
kun hendes anden fem Aar gamle Datter og Hunden.
Som de var ifærd med at skjære Tangen, slaar
Moderen Øinene op og ser, at Baaden ræker langsomt
udover Bugten med Strømmen. Fangelinen maatte være
gledet ud fra den sleipe Sten, hvorom den havde været
belagt.
En lang Stund stod hun stille som en Stenstøtte, med
Tarrefanget i den ene Haand og Kniven i den anden,
og stirrede efter Baaden. Da gik det langsomt op for
hende, at dette var Døden lige udenfor hendes egen Dør,
ikke længer borte end, at hun kunde raabe paa baade
Barnet og Hunden; thi Menneskehjælp var her ikke.
Det led alt opad den følgende Formiddag. — Den
halvvoksne Datter havde netop bredt sine Klæder over
Moderen, der laa halv tilføget bag en Sten i Døs paa
det Tarreleie, hvorpaa de om Natten gjensidig havde
søgt at holde hinanden varme.
Hun vilde nu ved Fjæretid vove Forsøget paa at
komme over det smale Sund og i værste Fald heller tage
Døden paa den Maade — da kom Marina roende om
Odden i sin lille Baad.
Som tusinde Hustruer i Nordland i Fisketiden, sad
ogsaa Marina i denne Tid alene i sit Hjem med
Børnene, medens Jon og Store-Lars var nede i Lofoten, og
hun havde i disse to, tre Maaneder mangen nattevaagen
Stund.
Denne Nat havde hun troet at høre fjerne Hyl af en
Hund, og den Tanke havde ikke forladt hende, at der
maatte være hændt noget galt i Finkrogen.
Saasnart det blev lyst, gik hun over paa den anden
Side af Øen hen paa en Høide, hvorfra man kunde se
Husene henne i Finkrogen. Den sorte Hund, som hun
saa mod den hvide Sne løbe uroligt frem og tilbage
mellem Jordgammen og Stranden, bestyrkede hendes Anelse.
Hun tog øieblikkelig Veien indover med den lille
Baad, de havde i Fjæren — og kom tidsnok.
Men Moderen faldt i en voldsom Nervefeber, hvori
Marina daglig pleiede hende, og døde et Par Dage
efterat Kvænen var vendt tilbage fra Fisket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
