- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / I Bind. Den Fremsynte. Tremasteren «Fremtiden». /
239

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Par Klynger stod, den ene om en langskjægget
russisk Kjøbmand østifra Hvidehavet, den anden ved en
Handelsfuldmægtig inde fra Gamvik, der reisefærdig i
Finmut og norsk Skindhue gjorde Handelsaftaler for sin
Principal.

En tredie, der mere end de andre tildrog sig Morten
Jonsens Opmærksomhed, var en lang, brutalt udseende
Mand i Skindhue, en næsten fodsid Vadmelsfrakke og
iøvrigt noget nær klædt paa svensk Almuevis.

Det var en Handelsmand, der bode et halvt Snes Mil
søndenfor, og som, indtil fremmede i den sidste Tid
begyndte at trænge sig ind paa Markedet, havde havt
saa-godtsom hele Skindhandelen paa disse Kanter. Det var
ham, hvem Sølv-Sara før havde udpeget som hans
Avindsmand oppe i Finnebyen, og han forstod af meget, at
hans Person den Dag i høi Grad maatte være Gjenstand
for den andens Travlhed.

Et Par Gange var Manden, der ellers stod med en
Brændevinsflaske og skjænkede i Klyngen af sine
Kunder, kommet forbi ham og havde da hver Gang,
tilsyneladende uforsætlig, men temmelig raat, stødt mod ham
uden i Farten at gjøre Undskyldning. Fra den Kreds,
som omgav ham, hørte Morten af og til, naar han
passerede forbi, Sætninger, som aldeles ikke smagte ham,
da han forstod, at de havde Hentydning paa sig, og
som af de omkringstaaende blev optaget med skraldende
Latter.

Lyma havde ogsaa fra sit Hold opfattet Situationen.

Hun kom skyndsomt hen til ham og bad ham følge
sig, da de stod færdige til at reise.

Morten bad dem vente paa sig endnu et Kvarterstid,
saa skulde han være færdig med den sidste Handel, han
havde tilbage idag.

Han saa saa rolig ud, at hun blev tryg, men iagttog
rigtignok bagefter med Ængstelse, hvorledes han
langsomt slentrede hen ind iblandt den fiendtlige Klynge og
der, som om intet var, gav sig til at akkordere om et
Par Skind.

Han vendte halvt Ryggen mod den svenske
Handelsmand der stod som før med den gammeldags blaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/1/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free