Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
89
vanlig ude i Gaarden med Posen ved Siden af sig-,
som han i Løbet af Aftenen havde baaret ud inde
fra Stuen. Da saa alle i Huset laa i en dyb
Søvn, stod han op, iførte sig sin Kappe,, tog Posen
paa Nakken og begav sig afsted paa Vejen efter
Jefim.
VIL
Jeliséj kunde vel have gaaet fem Verst, da det
begyndte at blive lyst. Han satte sig ned ved
Vejen under et Træ, tog Pungen frem og gav sig
til at tælle sine Penge. Der var ialt sytten Rubler
og tyve Kopek tilbage. „Nu,“ tænkte han, „med
de Penge skal man ikke kunne rejse udenlands.
Og hvis man vil tigge sig frem paa Vejen er jeg
bange for man bare vil have Skade af det. Jefim
gaar nok Vejen alene og stiller et Lys for mig og-
saa. Efter alt hvad man kan se, faar jeg at blive i
Gælden til min Dødsdag. Det er godt, at Herren
er langmodig og bærer over med én..
Jeliséj rejste sig, lagde Posen til Rette paa
Ryggen og vendte om, hvorved han sørgede for at
lægge Vejen uden om Landsbyen, for ikke at blive
set. Paa Hjemvejen gik det rask for Jeliséj. Det
var ikke som da han gik ud, da han tit havde
maattet anstrænge sig over Evne for at følge med
Jefim. Gud var med ham nu, saa Rejsen gik for
ham sjm en Leg, og han tilbagelagde syvti Verst
om Dagen, svingende med Stokken og uden at
føle Spor af Træthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
