Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Valfart til den hellige Grav - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
104
sendte en gammel Mand, som Dig, til at hjælpe os
i Nøden. Han kom her saadan ved Middagstid for
at bede om at faa lidt at drikke; men da han saa’
hvorledes vi havde det, gjorde det ham ondt for
os, saa han blev hos os med det samme. Han
gav os ikke blot Mad og Drikke, men hjalp os paa
Benene, indløste Jorden, som vi havde pantsat, og
kjøbte Hest og Vogn til os, som han lod blive her,
da han gik.
Bedstemoderen, som imens var kommen ind,
afbrød her Svigerdatteren, idet hun sagde;
— Ja, Gud skal vide, om det virkelig var et
Menneske eller ikke snarere en Herrens Engel. For
al den Kjærlighed og Godhed, som han dog viste os,
og saa gik han nden at sige, hvem han var, saa vi
ikke en Gang véd hans Navn, at vi kimne indslutte
det i vore Bønner. Jeg husker det som det kunde
have været igaar, hvorledes han kom her, medens
vi allesammen laa og vare syge. Jeg var saa
elendig, at jeg troede jeg skulde have opgivet
Aanden. I det samme ser jeg en gammel Mand
komme ind ad Døren. Det var saadan en pæn,
jævn gammel Mand med en stor Skaldepande.
Han spurgte, om vi ikke havde lidt at give ham at
drikke, og jeg syndige Sjæl tænkte bare; hvad
mon han lusker om efter her? Men der skal man
se for alt det gode, som han har gjort os. Aldrig
saasnart saa’ han, hvorledes vi havde det, før han
satte Posen fra sig her paa Bænken og løste op
for den . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
