Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Hvad skulle vi da gjøre?“ (Brudstykker) - Fattigdommen i Moskov I—XVII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
211
og Blod og staa op til Liv. Men jeg følte, at jeg
hverken var i Besiddelse af saadanne Ord eller i
Stand til at udføre saadanne Gjerninger, hvormed
jeg kunde have fortsat hvad jeg havde begyndt;
jeg følte i min Sjæls Inderste, at jeg løj, at der
slet ikke var noget mere tilbage for mig at sige,
og jeg gav mig til at optegne Navnene paa Be-
boerne i Lejligheden.
Dette Tilfælde bragte mig paa Tanke om, at
man ogsaa maatte kunne hjælpe disse ulykkelige
Medlemmer af Samfundet. Med de store Tanker,
som jeg dengang havde om mig selv, indbildte jeg
mig, at det maatte være en meget let Sag. „Vi
notere os nu ogsaa disse Fruentimmer,“ sagde jeg
til mig selv, „og siden, naar vi (hvad det egentlig
var for „vi“ gjorde jeg mig ikke Regnskab for) har
faaet alle de nødvendige Oplysninger samlede, tager
vi fat paa Sagen.“ Jeg indbildte mig, at vi, som
i Løbet af et Par Slægtled har medvirket og endnu
stadig medvirke til, at disse Kvinder indtage en
saadan Stilling i Samfundet, blot en skjøn Dag be-
høvede at ønske at afhjælpe Ondet, for at Sagen
straks skulde være klappet- og klar. Imidlertid
havde jeg blot behøvet at mindes hin Samtale,
som jeg havde med den løsagtige Kvinde, der sad
og vuggede den syge Kones Barn for straks at
indse det afsindige i en saadan Formodning.
Dengang vi saa’ hende sidde og vugge Barnet,
troede vi, at det var hendes. Vort Spørgsmaal om
hvem hun var, besvarede hun ligefremt med at hun
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
