- Project Runeberg -  Sydhavet /
183

(1918) [MARC] Author: Jack London Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



mnsmrm a

|

McCOYS AFKOM 183

ste ikke selv hvad. Det var en Følelse, som greb ham saa
dybt, snarere end en sammenhængende Tanke, og han var
sig paa en eller anden utydelig Maade sin egen
Uværdighed og Ringhed klar i Sammenligning med denne anden
Mand, som besad et Barns Ligefremhed og en Kvindes
Blidhed.

Naturligvis kunde han ikke ydmyge sig i den Grad i
Paasyn af sine Officerer og sit Mandskab. Og alligevel
rasede den Vrede, der havde tilhvisket ham
Forbandelserne, stadig i ham. Han slog pludselig i Hytten med sin
knyttede Næve og raabte:

„Hør nu, gamle Mand, jeg lader mig ikke besejre. Disse
Paumotu-Øer har snydt og narret mig og gjort mig til
Idiot. Men jeg vil ikke erklære mig for overvundet. Jeg
vil drive tværs igennem Paumotu-Havet lige til Kina, med
mindre jeg finder et Sted, hvor jeg kan sætte den paa Land.
Om saa hver eneste Mand deserterer, saa bliver jeg om
Bord. Jeg skal vise Paumotu-Øerne, at de ikke kan holde
mig for Nar. Det er en god Skude, og jeg vil blive hos den,
saa længe der er en Planke at staa paa. Hører De?

„Og jeg vil blive hos Dem, Hr. Kaptajn,“ sagde McCoy.

I Løbet af Natten blæste lette, skuffende Vindstød fra
Syd, og den rasende Kaptajn med sin brændende Ladning
vaagede og maalte, hvor meget han drev mod Vest, og
gik af og til afsides for at bande sagte, saa at McCoy ikke
kunde høre ham.

Dagslyset viste flere Palmer, der groede op af Vandet
mod Syd.

„Det er den læ Pynt af Makemo,“ sagde McCoy. „Katiu
er kun et Par Mil til Vest. Den kan vi maaske naa.“

Men Strømmen, som sugedes ind mellem de ti Øer,
førte den mod Nordvest, og ved Ettiden om Eftermiddagen


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:46:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ljsydhavet/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free