Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da Bob døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Foraarssolen kastede i et Anfald af godt Lune
sine sidste Straaler ind gjennem Sovekammervinduet,
hvor lille Bette hvilede i sin nye Seng med de blen
dende hvide Lagener.
De lyse Lokker var vaskede og kjæmmede, og
over de blege Kinder var der bredt et mildt Rosen
skjær.
Etatsraaden, Fruen og Karen stod hensunkne i
Beundring om hendes Leie.
» Herregud«, sagde Fru Pohl, *hvem skulde dog
have sagt, at vi skulde finde en saadan Skat i Bobs
Sted*.
«Men saadant et Pigebarn kan ogsaa skaffe os
megen Sorg*, sagde Etatsraaden, »og det gjorde Bob
aldrig«.
Lille Bette havde foldet Hænderne over Dynen
og sagde klart og tydeligt:
»Gud velsigne Far og Mor og Karen! Alle
smaa Børn sover sødt ind i Jesu Navn«.
Alle tre lyttede andægtige til.
»Det har du lært hende, Karen«.
»Ja, det har jeg. Men saa er hun ogsaa et
Væsen, som kan lære at bede til Vorherre for dem,
der gjør hende godt, og det kunde Bob aldrig«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
