Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
kryber over Folks Plankeværker i denne Tid.
Og Ret skal vel være Ret. . . ogsaa for Præstens
Børn, tænker jeg.«
Pastor Sidenius’ Ansigt havde skiftet Farve.
Med en dirrende Haand støttede han sig paa
Skrivebordets Kant, mens han blev ved at stirre
paa den fremmede Mand, som vilde han endnu
ikke tro paa, at denne talte sandt.
»Min Søn!« gentog han derpaa, kun halvhøjt.
. . . Paa samme Tid sad den lille Synder henne
paa Skolen og skjulte sin daarlige Samvittighed
for Læreren og Kammeraterne bag en stor Stabel
Bøger. Han var ikke uden Anelse om, hvad der
i dette Øjeblik foregik hjemme i Faderens Stue.
Han havde nemlig paa Vejen til Skolen mødt
den vrede Borgermand, og denne havde da raabt
til ham over Gaden: »Glæd dig nu, min Dreng!
Nu gaar jeg ind og snakker lidt med din Fa’er.«
Rigtignok plejede Peter Andreas ikke at tage sig
Faderens Vrede synderligt nær. Men han havde
denne Gang undtagelsesvis selv en Fornemmelse
af at have begaaet noget uværdigt, og nu, da
Brøden var kommen for Dagen, skammede han
sig oprigtigt over sin Meddelagtighed i den.
Paa Hjemvejen fra Skolen undgik han Kam-
meraternes Følgeskab ved at søge om ad Bag-
gaderne. Med røde Øren gik han ind gennem
Præstegaardens Port og forbi det Forstuevindue,
bag hvilket Faderen plejede at passe ham op og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
