Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
kalde ham ind, naar han havde forbrudt sig.
Men da Vinduet forblev lukket, og da han heller
ikke hverken paa Gaardspladsen eller i den til-
stødende Have fik Øje paa noget foruroligende,
begyndte han allerede at trække Vejret lettere.
»Manden har naturligvis bare villet true,« tænkte
han og drev som sædvanlig ind i Køkkenet for
at høre til Middagsmaden, — ja, grebet af en
pludselig Trang til at vise sig erkendtlig mod
Forsynet, gik han derfra ind i Sovekammeret for
at sige Goddag til Moderen. Men her standsedes
han straks i Døren af et mørkt Blik henne fra
Sengen. Med haard og ligesom fremmed Stemme
sagde Moderen: »Gaa ind paa dit Kammer . . .
jeg vil ikke se dig.«
Drengen blev desuagtet staaende lidt; han
kunde se paa Moderen, at hun havde grædt. »Hører
du ikke? Bliv paa dit Kammer, indtil der kaldes
paa dig.« — Saa listede han modfalden bort.
Da Husets gamle, énøjede Tjenestepige noget
efter kaldte ham ind til Middagsmaaltidet, sad
hans Søskende allerede paa deres Pladser om-
kring det lange, smalle Bord. Idet han viste sig,
forstummede øjeblikkelig deres Samtale; alle sad
de tavse og saa’ ned i Skødet, mens han med et
Forsøg paa at lade ligegyldig indtog sin Plads
midt paa Drengesiden. Kun henne fra den nederste
Bordende rettedes et Par Øjne imod ham med et
Lykke-Per. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
