Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
os nu ind at være bleven saa kloge! Ja vel! Men
. . . hvem véd? Maaske findes der alligevel mere
over Stjernerne og under Havet, end vi rigtig har
Mod til at vide af. Dersom Livet ikke er forbi
med Præstens Amen — og har egentlig nogen for
Alvor turdet paastaa det modsatte, spørger jeg? —
hvad saa, unge Mand? Kommer der saa ikke
alligevel en Regnskabets Dag . . . Eller hvordan?«
Per sad som himmelfalden. Med opspærrede
Øjne stirrede han paa denne skæggede Vildbams,
denne Livsglædens og Skønheds-Dyrkelsens ild-
fuldeste Apostel, der pludselig aabenbarede sig for
ham som hans Faders og Moders Aandsfælle, en
Underjordisk, der med sine inderste, frygtsomme
Tanker færdedes i Skyggeriget, kredsede omkring
Graven og den hinsidige Dommer, — ræd for de
Lysets Magter, han selv for et Øjeblik siden over-
modigt havde paakaldt! —
Det blev nu ingenlunde den eneste Gang, at
Per fik et saadant fortroligere Indblik i disse
»Uafhængiges« Indre og til sin Overraskelse skim-
tede en Vrange, en Natside, en uovervunden Rest
af et andet Jeg, der i ubefæstede Øjeblikke drev
et uhyggeligt Abespil med dem og deres nye
Religion. Om det saa var den gamle Græker
Reeballe, kunde han, naar han undtagelsesvis var
ædru, have ret alvorlige Kampe at bestaa med
sin Samvittighed, og Lisbeth fik regelmæssigt sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
