Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
kanten, Hovedet støttet mellem sine Hænder, og
stirrede ned for sig. Han var pludselig bleven
tavs; og Per, som troede, at han var falden i Søvn,
stødte sit Glas mod hans og sagde »Skaal!« Men
i Stedet for at svare begyndte Fritjof nu at tale
melankolsk om Døden og om Tilintetgørelsen og
spurgte tilsidst rent ud, idet han saa’ over paa
Per med et usikkert Blik, om han aldrig følte sig
uhyggelig tilmode ved at tænke paa Opløsningen
»og paa dette — hvad det nu er — paa den anden
Side Graven«. Per, som intet kendte til den Slags
Anfægtelser, som bestandig følte sig lige ung og
uforgængelig og i hvert Fald altid var for opfyldt
af det nærværende Liv til at have Tanker tilovers
for det muligvis tilkommende, troede i første Øje-
blik, at den anden gjorde Løjer, og lo pligt-
skyldigt. Men da greb Fritjof ham i Armen og
sagde — halvt angstfuldt, halvt bydende:
»Stille, Menneske! Lad os ingen Ting for-
sværge! ... I unge Grønskollinger har saa let
ved at være raske paa det. Men vent! Faa bare
det første graa Haar i Tindingen, og I skal ogsaa
nok føle en løjerlig Kriblen i Kroppen ved at tænke
paa, at jeres velplejede Person en Gang skal tjene
til Forraadskammer for de kommunale Maddiker.
Bare lidt overflødigt Fedt paa Hjærtet, Kære —
færdig! En Høvlspaanspude under Hovedet, syv
Skruer i Kistelaaget ... og ud paa Assistensen!
Lad os ingen Ting forsværge, siger jeg! Vi bilder
Lykke-Per. a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
