Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
De gør Dem med Deres evige Skinsyge. Jeg kan
næsten ikke længer se paa en Herre, uden at De
mistænker mig.«
»Glem ikke, . . . jeg er Deres anden Mand.«
»Det skal vistnok være en Uartighed, . . . men
jeg undskylder Dem i denne Tid, fordi De er syg.
Jeg har mærket det længe, Neergaard. De har
rigtig set daarlig ud ... Er det Maven? Eller
Hovedet? De skulde virkelig tale med en Læge.
Lever De ikke ogsaa altfor uregelmæssigt? Lov mig
i det mindste, at De vil tage noget styrkende, . . .
Jern, Maltekstrakt eller saadan noget. De trænger
virkelig til det.«
»Det har jeg netop selv tænkt paa. Nogle gode,
stærke Jernpiller — en Revolverfuld ad Gangen —
det Middel vilde være probat.«
»Aa, De er da ogsaa aldeles umulig i Aften.
Kan De dog ikke et Øjeblik tale alvorligt. Vær
nu flink, og lad os være Venner! — Tys! Jeg kan
høre min Mands Stemme derinde i Stuerne . . .
saa vil jeg gaa. Farvel, lille Ven, og husk nu
paa, hvad jeg har sagt. Har du Lyst til at træffe
mig i Morgen? Jeg kommer ind til Byen ved
Syvtiden. Maaske kigger jeg op til dig.«
Hun tilkastede ham i Døren et Kys med sin
Vifte og skred derpaa majestætisk gennem Por-
tieren, mens Neergaard blev siddende lige ube-
vægelig i samme foroverbøjede Stilling og knyttede
Handskefingrene sammen i Knuder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
