Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Inde i Stuerne blev der nu, idet Dansen var
ved at slutte, efterliaanden livligt af højrøstede
og lattermilde Gæster, der slog sig ned om de
dækkede Teborde. I Salen dansede tilsidst blot
tre-fire forfløjne Par, der ikke kunde faa nok men
lod Musikken gentage Tappenstregen Gang efter
Gang i stadig hurtigere Tempo. Snart begyndte
ogsaa Vognene at køre frem. Med sin egentlige
Mand, en høj og svær Grosserer, under Armen,
tog Fru Engelhardt Afsked. Og med stolt Til-
fredshed bemærkede Per, der lidt urolig havde
søgt hende inde i Salen, at hun — sit Løfte til
ham tro — var den første, der kørte bort.
Neergaard og Per fulgtes hjemad i den maane-
klare Nat. Det var ikke Per, der havde søgt Led-
sagelse; men da Neergaard ved Bortgangen havde
spurgt ham, hvor han boede, og om de skulde
følges ad, havde han paa den anden Side ikke
fundet nogen Anledning til at undgaa Følgeskabet.
Tværtimod. Nu, da han var fuldkommen be-
roliget med Hensyn til saavel sit eget som den
andens Forhold til Fru Engelhardt, følte han et
vist Behag ved Synet af den overvundne Med-
bejler, — han nød dennes Tilnærmelse som en
Tribut, der ydedes ham som Sejrherren efter Slaget.
Heller ikke var han helt ufølsom for den udsøgte
Høflighed, hvormed denne Verdensmand behand-
lede ham trods den store Aldersforskel, eller for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
