Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
i en Vision den hele Sammenkomst, . . . saa’
Neergaard ligge dér tungt henstrakt i den store
Gyngestol med Benene overkors og stirre over
paa ham med sit paa én Gang udslukte og aar-
vaagne Blik, . . . dette mærkelige Blik, hvis halv-
spottende Udtryk af Medlidenhed han først nu ret
fik Øje for. Ogsaa mindedes han nu, hvad Ivan
Salomon havde fortalt om ham, . . . om den paa-
tænkte Ansættelse ved Diplomatiet, som Neergaard
i det sidste Øjeblik selv havde forhindret, fordi han
ikke vilde forlade København. Og han sammen-
holdt hermed Neergaards bitre Ytringer om Kvinde-
forbindelser og om Mænds »burreagtige« Hængen
ved den én Gang vundne Maren Malkepige, —
Ytringer, som han den Gang havde smilet af og
ikke lagt nogen større Betydning i, men som nu
blev ved at lyde for hans Øre som Nødskrig fra
en druknende.
Han var ikke længer i Tvivl: den Kvinde, der
laa dér med aaben Mund og sov i hans Arme,
hørte ogsaa med til de Efterladenskaber, som
Neergaard havde givet ham i Arv og Eje, ... ja,
det var netop hende, der havde været denne Mands
»Skæbne« og ved sin Troløshed havde drevet
ham i Døden.
Og han — han selv — var hendes Med-
skyldige!
En dyb Forfærdelse sneg sig langsomt ind
over ham og lagde sig som Bly over alle hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
