Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Lemmer. Det var tilsidst for hans Øjne, som
om Neergaards nøgne Hoved dukkede frem
overalt i det halvt oplyste Kammer. Det var for
alle hans overophidsede Sanser, som om den Dødes
Skygge bevægede sig rundt i Rummet, . . . han
syntes tilsidst endog at kunne fornemme Ligkulder
trænge gennem Tæpperne i hans Seng. Hen over
hans Ansigt strømme de i hede Bølger de regelmæs-
sige Pust af Fru EngelhardtsAandedræt; men ogsaa
disse fik ham til at fryse. Han tænkte: dér ligger
nu hun og sover saa sødeligt som et uskyldigt
Barn. Næppe er Liget af den, hun har elsket,
bleven begravet, før hun lysten som en Abe gotter
sig i en andens Favn. Hun har akkurat kunnet
styre sin Utaalmodighed saalænge, indtil hans
Dødsanmeldelse er forsvunden fra Aviserne . . .
ikke en Gang, indtil Folkesnakken er forstummet
om hans Navn!
Han vilde bort fra hende . . . helst straks.
Synet af hende indgød ham med ét en saadan
Væmmelse, at han ligefrem ikke udholdt hendes
Nærhed.
Sagte, for ikke at vække hende, drog han sin
Arm bort under hendes Hoved og stod lidt efter
op. Han ansaa’ det for rigtigst — ogsaa for hendes
Skyld — at tage bort uden Afsked, at undgaa al
Forklaring. Nede hos Portneren vilde han skrive
en lille Billet, . . . blot med et eneste Ord: Neer-
gaard !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
