Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
eneste sande og bestandige. Og han sagde ganske
højt til sig selv: »Der er sgu vist alligevel noget
om det.«
Pludselig opdagede han noget, der rørte sig
inde under Stikkelsbærbusken i Havens ene Hjørne.
Det viste sig at være Trine, der laa dér og knælede
paa den bare Jord, omgiven af en Samling tomme
Urtepotter.
»Hvad Pokker er det, De bestiller dér?« ud-
brød han.
Hun rettede sig lidt i Vejret og strøg med
den ene Arm en Haartjavs bort fra Panden for
at skjule den Forvirring, der bestandig greb hende,
naar han tiltalte hende.
»Jeg kommer ny Jord i Urtepotterne,« svarede
hun sagte.
»Naa! Ja det er jo ogsaa Foraarsarbejde.
Hvad er det saa for Blomster, De har?«
»Der er to Roser og en Myrte og en Nerium.«
»Roser og Myrter, det lyder jo helt poetisk,«
sagde han og betragtede hende med en Interesse,
som han i første Øjeblik ikke selv rigtig forstod.
Som hun laa dér paa Knæ mellem Foraarets spi-
rende Grønne, rødkindet af sit Arbejde og med
den sorte Muld paa Fingrene, dannede hun en
saa sælsom Modsætning til den Kvinde, han
nys i Lede havde forladt, at han uvilkaarlig
grebes af Synet. Skønt han godt saa’, at hun
stadig ikke var nogen Skønhed, følte han det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
