Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
der sig i Dybet af Pers Sind en Følelse af Skyld,
der holdt hans Haand nede og hans Mund lukket.
Bagefter, da Mester Jacobæus var gaaet, spurgte
han rigtignok forbavset sig selv, hvormed han da
egentlig havde forbrudt sig. Han havde jo ikke
villet Fransisca noget ondt. Selv om han ikke
havde ment at kunne gifte sig med hende, saa havde
han jo dog oprigtigt elsket hende; og de havde
ved at mødes skænket hinanden en Række lyk-
kelige Timer, der aldrig vilde kunne bringe hendes
gode Navn og Rygte i mindste Fare. Men hvad
Skade var der saa egentlig sket? Hvad havde
han haft at gøre Bod for? . . . Med et Næveslag
i Bordet og en Ed, der havde kunnet faa en Djævel
til at blegne, rejste han sig fra Stolen, da det
gik op for ham, at han igen havde ladet sig over-
liste af denne »Samvittighed«, dette ubestemmelige
noget, der pludselig satte En et Troldspejl for
Øjnene, hvori man saa’ sig selv i hæslig for-
vrænget Skikkelse, og som nu Gang efter Gang
havde forledt ogsaa ham til at handle som en
Pjalt, en Nar, et Faar ...
Mester Jacobæus’ Trusler havde iøvrigt været
ret overflødige. Allerede den næste Dag rejste
nemlig Fransisca i Følge sit eget Ønske hjem,
efter forinden gennem Posten at have tilbage-
sendt Per nogle Smaaforæringer, som han nu og
da havde givet hende, uden at ledsage dem med
et eneste Ord, ikke en Gang en Bebrejdelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
