- Project Runeberg -  Lykke-Per / 2. Finder Skatten /
55

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55
Det var da virkelig, som om alle Magter havde
sammensvoret sig for at prøve hans Standhaftig-
hed. Til Overflod var han bleven opskræmt af en
uhyggelig Begivenhed, der for et Par Dage siden var
forefalden hjemme i Hjærtensfrydsgade, idet Høj-
baadsmanden pludselig var død. Den gamle Mand
havde om Formiddagen foretaget sin sædvanlige
Runde over Amalienborg Plads, gennem Borger-
gade og ind til Brøndstræde-Kvarteret og betandt
sig just paa Hjemvejen, da han paa Hjørnet af
Goters- og Adelgade pludselig sank sammen og
blev liggende paa Stenbroen ude af Stand til at
rejse sig. Han havde akkurat haft Kræfter og
Samling nok til at fremstamme sit Navn og sin
Bopæl for de Mennesker, der straks var ilet ham
til Hjælp; og gennem en tæt Sværm af Nysgærrige,
der i Løbet af faa Øjeblikke havde spærret hele
Gaden, var han bleven baaret ind i en lukket
Droske og kørt til sit Hjem. Her stod hans Kone
netop og kiggede efter ham i Gadespejlet, da
Drosken standsede udenfor; og ikke saasnart
havde hun set en Politibetjents Arm stikke ud
af Vinduet for at aabne Vogndøren, før hun for-
stod, hvad der var sket, og i et Nu var nede
ad Trappen. Per havde tilfældigt været hjemme
og siddet inde paa sit Værelse; og da han paa den
pludselige Uro i Huset havde kunnet mærke, at
der var noget paa Færde, var han hurtigt gaaet
ud paa Gangen, hvor han netop var kommen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:16:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/2/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free