Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
tidsnok til at se, hvorledes Madam Olufsen reso-
lut skubbede Betjenten til Side fra Vogndøren og
et Øjeblik efter vendte tilbage med Højbaads-
mandens slapt nedhængende Legeme i sine Arme.
Ganske alene, uden at ville modtage nogen Hjælp,
havde den treoghalvfjersindstyveaarige Kone baa-
ret sin døende Mand op ad den stejle Stigetrappe,
mens Politibetjenten højtideligt fulgte bag efter med
Olufsens graa Cylinderhat og brune Stok. Efter
at der i Hast var bleven skikket Bud efter en
Læge, og mens den af Ulykken ganske fortum-
lede Skibstømrerkone i Stuen for egen Regning
løb efter en Præst, søgte Per og Betjenten at
være Madam Olufsen behjælpelig med at bringe
Manden i Seng. Men efter faa Minutters Forløb,
og uden at have genvundet Mælet, udaandede
han med Hovedet paa hendes Bryst. Hendes
sidste Ord til ham var: »Du skal ikke være
bange, Olufsen; — du har jo aldrig gjort et
Menneske noget ondt.«
Per havde siden den Dag ikke følt sig rigtig
vel tilpas derhjemme i sine to smaa, kælder-
mørke Stuer. Bevidstheden om dette stive, uskønne
Lig, der laa deroppe lige ovenover hans Hoved
og gabede, havde holdt ham vaagen om Natten.
Og selv om Dagen, naar han sad ved sit Bord
med Hovedet mellem Hænderne og stirrede ned
paa sine Tegninger, — disse fem-seks ulyksalige
Blade, som havde magtstjaalet hans Tanke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
