Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
for hans Øje — som den sidste, ærværdige Lev-
ning fra en Stortid og en Storslægt, der var gaaet
under i Præsternes og Stemningsprædikanternes
Ragnarok. Men hvorfor blive ved at klamre sig
til et dødsdømt Land, der i Løbet af et Menne-
skes Liv var svundet ind til en Ruin, sygnet hen
til et unyttigt Rudiment, et lille svindsottigt Lem
paa Evropas svulmende Legeme?
Et nyt Liv! En anden Jord, en anden Him-
mel! . . . Der ligesom groede nye Kræfter frem i
ham, blot han tænkte derpaa. Mens hans Øjne
blev ved at følge den bortdragende Damper,
vaagnede al Drengetidens Fribytterlyst igen i
hans Blod. Han sagde til sig selv, at dérude —
langt borte — ventede maaske den store Sejrs-
lykke ham. Derude skulde maaske Barndommens
Æventyrdrømme i fuldt Alvor opfyldes. Dér
kunde han maaske virkelig endnu vinde Prinsessen
og det halve Kongerige, — selv om Prinsessen var
sort, og Kongeriget en Palmeø i Sydhavet!
Lyden af en kendt Stemme naaede i dette
Øjeblik hans Øre. Han saa’ sig om og opdagede
Ivan Salomon, der stod ude paa Vejen i Færd
med at sige Farvel til to jødisk udseende unge
Damer, hvis ugenerte Munterhed tydeligt vakte
almindelig Anstød blandt de korrekte Søndags-
spaserende. Ved Synet af Hr. Ivans lille, afstik-
kende klædte Person kom Per pludselig til at
smile melankolsk. Herregud, tænkte han, dér
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
