Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
havde lian jo alligevel en Ven, endog en Beun-
drer! Og han mindedes i det samme et Ord,
han en Gang havde hørt i Teatret, at ingen
var saa ene, han havde jo sin Nar.
I det næste Øjeblik fortrød han alligevel sit
Smil. Uden iøvrigt at være helt klar over Grunden
følte han pludselig lidt Samvittighedsnag overfor
dette Menneske, hvis uegennyttige og i hvert Fald
velmente Interesse for ham han altid saa ilde
havde lønnet. Han var end ikke langt fra at føle
sig stødt af de sædvanlige raa Udbrud af Race-
had, som hørtes rundt om fra Smaabordene; og
saasnart han havde set Salomon forlade Damerne,
gik han hen til ham og hilste.
Den larmende Henrykkelse, hvormed den
lille Modelaps næsten omfavnede ham midt i
Menneskesværmen, afkølede ham rigtignok hur-
tigt. Dog besvarede han høfligt hans gentagne
Haandtryk og gjorde ham sin Undskyldning, fordi
han ikke havde kunnet modtage ham de sidste
Gange, han havde søgt ham.
»Aa, tal dog aldrig derom!« udbrød Salomon.
»Jeg vilde bare spørge til Deres Befindende . . .
og høre lidt om, hvorledes det gik med Arbejdet.
Jeg véd jo, at De har siddet til op over Ørene i
store Foretagender . . . Naa, skal saa Bomben
snart springe? Tør Verden snart vente sig en
Overraskelse fra Deres benaadede Haand?«
Per trak tavst paa Skuldrene; han vilde helst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
